hhirsch.nu
DS 1140Digital masterclass

Digital håndbog og undervisningsmateriale

DS 1140
Masterclass

Kvalitetssikring og dokumentation af bærende konstruktioner med fokus på den udførendes ansvar, kontrolarbejdet og en sporbar aflevering.

Start kapitel 1 14 kapitler · læs i rækkefølge eller brug som opslagsværk
Stålkonstruktion under opførelse
Kontrollen skal følge konstruktionen fra grundlag til aflevering.

Efter masterclassen kan deltageren

  • identificere det nødvendige projektgrundlag før kontrolplanlægningen
  • opbygge B2.2.2.X med relevante kontrolpunkter og acceptkriterier
  • samle registreringer og afvigelser i B3.2.2.X og afslutte med K1.X
  • strukturere materialer, tegninger og fotodokumentation i A5.X
01

Baggrund og ansvar

Rammerne for DS 1140

Formålet med kontrol af udførelsen er at sikre, at materialer, produkter og indbygning svarer til det projekterede grundlag.

Den praktiske ændring

Den udførende entreprenør planlægger, gennemfører, dokumenterer og følger op på den almene kontrol af udførelsen. Kontrolarbejdet skal derfor tænkes ind, før produktion og montage begynder.

Det dækker DS 1140

DS 1140:2019 omhandler almen kontrol af udførelsen af bygningers bærende konstruktioner. Kontrollen knytter sig til konstruktionsdele og til de aktiviteter, hvor fejl kan opstå.

Det ligger udenfor standardens kerne

Særlig kontrol, tredjepartskontrol og kontrol af rent æstetiske krav reguleres ikke af DS 1140 alene. De kan stadig være relevante efter bygningsreglementet og projektets krav.

Dokumentationskæden

B2.2.2.XStatisk kontrolplan

Det planlagte kontrolarbejde

B3.2.2.XStatisk kontrolrapport

Det gennemførte kontrolarbejde

K1.XKontrolregistreringsrapport

Bekræfter, at kontrollen følger planen, og at afvigelser er behandlet

A5.XKonstruktion som udført

Den endelige udførelse og dens bilag

DS 1140 i forhold til de øvrige regler

Bygningsreglementets kapitel 30 fastlægger kravene til kontrol af dokumentation og udførelse. DS/EN 1990 med dansk nationalt anneks angiver principper for kontrol. DS 1140 systematiserer den almene kontrol af udførelsen. De enkelte udførelsesstandarder, eksempelvis DS/EN 1090 for stålkonstruktioner, leverer de fagspecifikke krav.

Vis regelsammenhængen

Bygningsreglementet er den overordnede ramme. Herfra går to parallelle spor: ét for grundlaget for kontrol og ét for de fagspecifikke krav til projektering og udførelse.

Praktisk anvendelse

DS 1140 fortæller, hvordan den almene kontrol styres. Projektmaterialet og den relevante udførelsesstandard fortæller, hvad der konkret skal accepteres for den enkelte stålkonstruktion.

Oversigten er forenklet til undervisningsbrug. Gældende udgave af BR18, projektets grundlag og de konkret aftalte standarder har altid forrang. SBi-anvisning 271 og DS/INF 1140 er vejledende materiale og ikke selvstændige krav i den aktuelle BR18-vejledning.

02

Før kontrolplanen

Projektgrundlaget

Kontrolplanen kan først blive entydig, når den bygværksprojekterende har fastlagt konstruktionernes rammer.

01

Bærende konstruktionsdele

Det skal fremgå, hvilke dele af leverancen der indgår i den bærende konstruktion.

02

Konstruktionsklasse

KK1–KK4 skal være fastlagt og sammenhængende for bygværk og konstruktionsafsnit.

03

Udførelsesklasse

EXC1–EXC3 skal fremgå for de relevante konstruktionsdele, så krav og kontrolomfang kan fastlægges.

04

Særlige kontroller

Projektet skal angive eventuelle særlige kontrolpunkter, grænseflader eller risikoforhold.

Stop-punkt

Manglende konstruktionsklasse, udførelsesklasse eller uafklarede konstruktionsdele skal afklares, før kontrolplanen færdiggøres.

Hvem leverer hvilken dokumentation?

Dokumentationen fordeles mellem den bygværksprojekterende, de afsnitsprojekterende og de udførende. Nummereringen viser, hvor leverancerne placeres i den statiske dokumentation.

BP
Bygværks­projekterendeSamler og koordinerer dokumentationen for hele bygværket

Konstruktionsdokumentation

A1.1Konstruktionsgrundlag – bygværk
A2.1Statiske beregninger – bygværk
A3.1Konstruktionstegninger og modeller – bygværk
A4.1Konstruktionsændringer – bygværk

Projektdokumentation og kontrol

B1.1Statisk projektredegørelse – bygværk
B2.1.1Statisk kontrolplan for projektering – bygværk
B2.2.1Statisk kontrolplan for udførelse – bygværk
B3.1.1Statisk kontrolrapport for projektering – bygværk
AP
Afsnits­projekterendeLeverer dokumentation for det enkelte konstruktionsafsnit

Konstruktionsdokumentation

A1.2.xKonstruktionsgrundlag – konstruktionsafsnit
A2.2.xStatiske beregninger – konstruktionsafsnit
A3.2.xKonstruktionstegninger og modeller – konstruktionsafsnit
A4.2.xKonstruktionsændringer – konstruktionsafsnit

Projektdokumentation og kontrol

B1.2.xStatisk projektredegørelse – konstruktionsafsnit
B2.1.2.xStatisk kontrolplan for projektering – konstruktionsafsnit
B3.1.2.xStatisk kontrolrapport for projektering – konstruktionsafsnit
U
UdførendePlanlægger, gennemfører og dokumenterer kontrollen af eget arbejde

Konstruktionsdokumentation

A5.xKonstruktion som udført – arbejde

Projektdokumentation og kontrol

B2.2.2.xStatisk kontrolplan for udførelse – arbejde
B3.2.2.xStatisk kontrolrapport for udførelse – arbejde
K1.xKontrolregistreringsrapport med udførte kontroller og afvigelser

“x” erstattes af projektets konkrete nummerering. Matricen er en undervisningsoversigt; leverancefordelingen skal altid kontrolleres mod projektets organisations- og dokumentationsstruktur.

Granskning af projektmaterialet

DokumentBetegnelseHvad granskes
A1.1KonstruktionsgrundlagForudsætninger, klasser, afgrænsning og grænseflader
A2.1Statiske beregningerDe forudsætninger, som udførelsen og kontrollen bygger på
A3.1Konstruktionstegninger og modellerMål, placering, samlinger, materialer og udførelsesinformation
A4.1KonstruktionsændringerÆndringer, der påvirker udførelsen eller kontroldokumentationen
B1.1Statisk projektredegørelseOrganisation, konstruktionsafsnit og dokumentationens opbygning
B2.2.1Kontrolplan for udførelsen, bygværkSærlige kontroller og krav, som den udførendes plan skal indarbejde
Stamdata, der bør stå ens i alle dokumenter
  • Sagsnavn, sagsnummer og byggepladsadresse
  • Den projekterende og de relevante virksomheder
  • Egenkontrollant og uafhængig kontrollant
  • Dokumentversion, dato, udarbejder, kontrollant og godkender
03

B2.2.2.X

Statisk kontrolplan for udførelsen

Kontrolplanen beskriver, hvad der skal kontrolleres, hvem der udfører kontrollen, hvordan kontrollen gennemføres, og hvordan resultatet dokumenteres.

Praktisk princip

Hold hoveddokumentet generelt, og læg projektspecifikke kontrolpunkter, udførelsesstandarder, kontrolafsnit og kompetencekrav i tydelige bilag.

1Generelt
1.1

Kontrolarbejdet Grundlag, omfang, afgrænsning og overordnet fremgangsmåde.

1.2

Organisering Styring af kontrolarbejdet og fordeling mellem kontrolformer.

1.3

Kontrollanter Roller, kvalifikationer og nødvendige kompetencer.

1.4

Assistance Hvordan kontrollanten styrer hjælpere og kvaliteten af deres arbejde.

1.5

Afvigelser Håndtering, korrigerende handlinger og eventuel udvidet kontrol.

2Almene kontroller
2.1

Generelt Den overordnede håndtering af almen kontrol.

2.2

Udførelsesklasser Anvendte klasser og reference til grundlaget.

2.3

Kontrolafsnit Opdeling af arbejdet i entydige og håndterbare enheder.

2.4

Udvælgelse Begrundelse for stikprøver og fokus på risikofyldte forhold.

2.5

Kontrolpunkter Reference til kontrolskemaernes konkrete aktiviteter.

3Særlige kontroller

Planen beskriver omfanget af den særlige kontrol og henviser til de projektkrav eller bilag, som fastlægger de konkrete kontrolpunkter. DS 1140 regulerer den almene kontrol. Særlige kontroller skal derfor håndteres sammen med projektets og bygningsreglementets øvrige krav.

4Dokumentation af kontrollen
4.1

Overordnet dokumentationsform og struktur.

4.2

Registrering af almene kontroller.

4.3

Registrering af særlige kontroller.

4.4

Dokumentation af afvigelser og opfølgning.

4.5

Kontrol af selve kontroldokumentationen.

5Fortegnelse og bilag

Bilagslisten viser, hvor kontrolskemaer, registreringer, kompetencedokumentation, udførelsesstandarder og opfølgning på afvigelser findes.

Kontrolskemaets felter

Nr.

Entydig reference mellem plan, registrering og bilag.

Emne

Den aktivitet eller egenskab, som kontrolleres.

Konstruktionsdel

Den konkrete bjælke, søjle, samling eller anden del.

Grundlag

Tegning, beskrivelse, beregning eller udførelsesstandard.

Metode

Visuel kontrol, måling, prøvning eller dokumentgennemgang.

Omfang

Maksimumskontrol, stikprøve eller udvidet kontrol.

Tidspunkt

Før, under eller efter udførelsen.

Accept

Målbart krav, tolerance eller entydig reference.

Dokumentation

Foto, måleresultat, følgeseddel, certifikat eller signatur.

Bemærkning

Forudsætninger, særlige forhold og nødvendige henvisninger.

Fra enkel række til komplet kontrolplan

Sådan kan et rigtigt kontrolskema se ud

De tre første eksempler viser grundprincippet fra bestilling over modtagelse til montage. Derefter kan den komplette case for et taghus foldes ud – med projektmetadata og 50 konkrete kontrolpunkter fra B.1 til B.6.

Vigtigt: Omfang, tidspunkt og acceptkriterier skal altid tilpasses det konkrete projekt, projektmaterialet og virksomhedens kontrolplan.

B.3 Materialer og produkter – før bestilling

Formål: At sikre, at de bestilte stålprofiler og plader svarer til projektmaterialet, før ordren frigives.

Nr.EmneKonstruktionsdelGrundlagMetodeOmfangTidspunktAcceptkriteriumDokumentationBemærkninger
B3.1HEB 140 bjælkerStålkonstruktionProjekttegninger og beskrivelseVisuel kontrol og sammenholdelse med bestillingslisteKK2 – stikprøvekontrol, eksempelvis 10 %Før bestillingProfil, stålkvalitet, antal og mål svarer til projektmaterialetKontrolsignatur på bestillingsliste. Materialedata, DoP og certifikater arkiveres i A5.XAfvigelser afklares med den projekterende før bestilling
B3.2HEB 160 bjælkerStålkonstruktionProjekttegninger og beskrivelseVisuel kontrol og sammenholdelse med bestillingslisteKK2 – stikprøvekontrol, eksempelvis 10 %Før bestillingProfil, stålkvalitet, antal og mål svarer til projektmaterialetKontrolsignatur på bestillingsliste. Materialedata, DoP og certifikater arkiveres i A5.XKontrollér særligt varianter med ensartede betegnelser
B3.3VederlagspladerUnderstøtninger for stålbjælkerDetaljetegninger og beskrivelseVisuel kontrol og sammenholdelse med styklisteKK2 – stikprøvekontrol, eksempelvis 10 %Før bestillingPladetype, stålkvalitet, antal, geometri og hulplacering svarer til projektmaterialetKontrolsignatur på stykliste. Materialedata og certifikater arkiveres i A5.XEventuelle værkstedstegninger skal være godkendt før produktion
B.4 Modtagekontrol – materialer på pladsen

Formål: At kontrollere identitet, mængde, tilstand og medfølgende dokumentation, når leverancen modtages.

Nr.EmneKonstruktionsdelGrundlagMetodeOmfangTidspunktAcceptkriteriumDokumentationBemærkninger
B4.1Leverede stålprofilerHEB-bjælker og søjlerGodkendt bestilling, følgeseddel, projekttegninger og mærkningskravVisuel kontrol, identifikation af mærkning og kontrolmåling efter behovAlle leverancer; omfang af målinger fastlægges i kontrolplanenVed modtagelse og før indbygningProfil, stålkvalitet, antal og længder svarer til bestillingen. Ingen synlige transportskader, deformationer eller væsentlig korrosionFølgeseddel, fotos, målte værdier og signeret modtageregistrering i K1.XMaterialet mærkes og holdes adskilt, hvis identiteten ikke kan dokumenteres
B4.2Bolte, møtrikker og skiverBoltesamlingerProjektbeskrivelse, bestilling og leverandørens mærkningKontrol af emballage, mærkning, dimension, parti og overfladeAlle leverede partierVed modtagelse og før udpakning til montageKomponenttype, dimension og egenskaber svarer til projektmaterialet. Emballagen er intakt, og sporbarhed kan opretholdesFoto af mærkning, følgeseddel, certifikater og registrering i K1.XForskellige boltpartier opbevares adskilt og tørt
B4.3VederlagspladerUnderstøtninger for bjælkerStykliste, detaljetegninger og bestillingOptælling, visuel kontrol og stikprøvevis kontrolmålingAlle emner identificeres; måleomfang iht. kontrolplanVed modtagelse og før montageAntal, mærkning, geometri og hulplacering svarer til stykliste og tegninger. Emnerne er ubeskadigedeFotos, målte værdier, følgeseddel og registrering i K1.XAfvigende emner sættes i karantæne og behandles efter afvigelsesproceduren
B.5.3 Montage af præfabrikerede ståldele

Formål: At dokumentere, at placering, samlinger og færdig montage svarer til projektets forudsætninger.

Nr.EmneKonstruktionsdelGrundlagMetodeOmfangTidspunktAcceptkriteriumDokumentationBemærkninger
B5.3.1Placering og retningSøjler og bjælkerMontagetegninger, akseplan og projektets tolerancerVisuel kontrol og opmåling med relevant måleudstyrAlle hovedbærende dele eller det omfang, der er fastlagt i kontrolplanenEfter foreløbig montage og før permanent fastgørelseAkser, koter, orientering og understøtninger er udført inden for projektets angivne tolerancerMåleresultater, fotos og registrering i K1.X med reference til placeringMidlertidig afstivning må ikke fjernes før frigivelse
B5.3.2BoltesamlingerSamlinger mellem bjælker, søjler og beslagSamlingstegninger, montagevejledning og projektbeskrivelseVisuel kontrol af komponenter og samling samt kontrol af tilspænding efter den foreskrevne metodeKontrolomfang iht. kontrolplan; alle kritiske samlinger identificeresEfter tilspænding og før samlingen tildækkesKorrekte bolte, skiver og møtrikker er anvendt. Antal, placering og tilspænding svarer til projektmateriale og montagevejledningFotos, registrerede måleresultater og signeret K1.XDen anvendte kontrolmetode og eventuelt måleudstyr angives i registreringen
B5.3.3Færdig stålkonstruktionSamlet bærende stålsystemProjekttegninger, kontrolplan og montagerækkefølgeSamlet visuel kontrol, opmåling og gennemgang af tidligere kontrolpunkterHele den færdige konstruktion før aflevering eller tildækningNår montagen er afsluttetAlle dele og samlinger er monteret, afstivninger er etableret, og registrerede afvigelser er lukket eller accepteretOversigtsfotos, målerapport, afsluttet K1.X og samlet kontrolrapport i K2.XKontrolregistreringen skal kunne spores til de konkrete konstruktionsdele

Praktisk case fra en virkelig A3-kontrolplan

Taghus – fra metadata til slutkontrol

Åbn først metadata, og arbejd derefter ned gennem kontrolafsnittene. Hvert kontrolpunkt kan foldes ud og viser grundlag, metode, omfang, tidspunkt, acceptkriterium, dokumentation og en praktisk arbejdsgang.

50 kontrolpunkter KK2 konstruktionsklasse 10 % stikprøve Maks. B.1 og B.6
04

B3.2.2.X

Statisk kontrolrapport for udførelsen

Kontrolrapporten beskriver det arbejde, der faktisk blev gennemført. Den skal kunne læses sammen med kontrolplanen og de underliggende registreringer.

PlanHvad skal kontrolleres?

Kontrolpunkter, metode, omfang, tidspunkt og acceptkriterier.

RapportHvad blev kontrolleret?

Resultater, kontrollanter, afvigelser, opfølgning og bilag.

K1.X Kontrolregistreringsrapport

K1.X angiver, at kontrollerne er udført efter kontrolplanen, at de bagvedliggende kontrolrapporter er fundet i orden, og at afvigelser er behandlet. Rapporten kan dække én eller flere kontrolrapporter, men den erstatter dem ikke. Det skal fremgå tydeligt, hvilken kontroldokumentation K1.X omfatter.

Rapportens generelle del

  • Beskrivelse af kontrolarbejde og anvendt grundlag
  • Organisering og brug af forskellige kontrollanter
  • Kontrollanternes kvalifikationer og kompetencer
  • Brug og styring af assisterende kontrollanter
  • Håndtering af afvigelser og eventuel udvidet kontrol

Resultater og fortegnelse

  • Anvendte udførelsesklasser og kontrolafsnit
  • Udvælgelse af stikprøver og risikofyldte forhold
  • Resultater for almene og særlige kontrolpunkter
  • Dokumentation af afvigelser og opfølgning
  • Bilagsliste med registreringer og afvigelsesrapporter
Typisk svaghed

En mappe med fotos er ikke i sig selv en kontrolrapport. Hvert foto eller registreringsbilag skal kunne forbindes til et kontrolpunkt, en konstruktionsdel og et resultat.

Praktisk eksempel · gennemgående Novo-case

Fra 194 sider til fem afgørende nedslag

Den færdige kontrolrapport for taghusets stålkonstruktion viser hele kæden fra grundlag og materialer til udførelseskontrol og afslutning. Her er rapporten kogt ned til de steder, der er mest lærerige i praksis.

194 PDF-sider B.1–B.6 dokumentationskæde Afsluttet kontrolstatus
Overblik Indholdsfortegnelsen er rapportens sporbarhedsrygrad
Indholdsfortegnelse fra den statiske kontrolrapport for taghuset
Den samlede fortegnelse forbinder B.1 udførelsesgrundlag, B.3 materialer, B.4 modtagekontrol, B.5 udførelseskontrol og B.6 slutkontrol med konkrete sidenumre.

Det skal deltagerne se

En rapport er mere end en forside og en konklusion

  • Hvert kontrolafsnit kan findes direkte.
  • Materialedokumentation og kontrolregistreringer holdes adskilt.
  • Kontrolpunkterne følger samme opbygning som kontrolplanen.
  • Slutkontrollen lukker kæden – den står ikke alene.

Undervisningsgreb: Bed deltagerne finde vejen fra et punkt i B.5 tilbage til grundlaget i B.1/B.2 og frem til afslutningen i B.6.

Side 136–158 Tre autentiske kontrolforløb fra rapporten

Her vises et koncentreret udvalg fra det faktiske rapportafsnit. Åbn billederne for at se hele siden og brug dem til at drøfte, om registreringen giver tilstrækkelig sporbarhed mellem kontrolemne, placering, tegning, foto og resultat.

Brug rapporten kritisk

Eksemplerne viser god sporbarhed mellem plan, detalje og foto. De er samtidig et godt afsæt for at spørge, om acceptkriteriet også dokumenterer dimension, type, indbyrdes placering og eventuel tilspænding – ikke kun at forbindelsesmidlerne kan ses.

Komplet uddrag Alle 23 sider fra side 136 til 158

Siderne står i samme rækkefølge som i den oprindelige rapport. Klik på en side for at åbne sideviseren. Her kan du bladre frem og tilbage og komme direkte tilbage til oversigten.

SK3 · side 136–139Søjle ↔ langsgående vægprofil
SK6 · side 140–141Stålkonstruktion ↔ vægrammer
SK7 · side 142–144Stålkonstruktion ↔ vægrammer
SK8 · side 145–147Stålkonstruktion ↔ vægrammer
SK15 · side 148–150Søjle-/rammebeslag ↔ tag-/rendeprofil
SK16 · side 151–153Søjle-/rammebeslag ↔ tag-/rendeprofil
SK18 · side 158Montage af konsoller – næste registrering
01 Rapporten binder kontrolplan og resultat sammen
KontrolgrundlagB2.2.2-2 Statisk kontrolplan for udførelse
KontrolorganisationEgenkontrol og uafhængig kontrol
AfvigelserRegistreres, behandles og følges til lukning
ResultatKontrolpunkter og bilag samles i rapporten

Rapportens indledning beskriver, hvilket grundlag der er kontrolleret efter, hvem der har kontrolleret, og hvordan afvigelser håndteres. Det gør den efterfølgende dokumentation læsbar.

02 Modtagekontrol – fra følgeseddel til godkendt leverance
GruppeB.4 Modtagekontrol
KontrolpunktOverensstemmelse mellem følgeseddel og leverede varer
RegistreringLeverancen er sammenholdt med følgesedlen
StatusAfsluttet

Læringspunkt: Registreringen skal vise både, hvad der blev kontrolleret, resultatet og hvem der har accepteret kontrollen. Certifikater og CE-mærkning ligger som selvstændige, sporbare punkter.

03 Udførelseskontrol – et konkret hovedknudepunkt
GruppeB.5.3.1 Stålskelet – hovedknudepunkter
KontrolemneSøjle ↔ langsgående hovedbjælke
PlaceringBygningsdel, tegning og punkt markeres entydigt
DokumentationPlantegning, detaljeudsnit og fotos fra pladsen

Læringspunkt: Et foto bliver først til kontrol­dokumentation, når det er koblet til en bestemt samling, placering og tegningsreference.

04 Skjulte arbejder – understøbning skal dokumenteres i tide
GruppeB.5.3.4 Stålsøjler på stålfødder
KontrolemneUnderstøbning
TidspunktFør forholdet skjules eller bliver vanskeligt at efterkontrollere
DokumentationPlacering på plan og nærfotos af den udførte detalje

Læringspunkt: Kontroltidspunktet er en del af acceptkriteriet. Hvis arbejdet først fotograferes efter tildækning, er dokumentationsværdien væsentligt mindre.

05 Lukning – kontrol af egenkontrol og slutkontrol
Kontrol af egenkontrolDen udførendes egenkontrol er gennemgået og godkendtJa
SlutkontrolKonstruktionens overordnede geometri, placering og tilstand er vurderetGodkendt
SporbarhedKontrollant, tidspunkt og status fremgår af registreringenAfsluttet

Læringspunkt: Slutkontrollen erstatter ikke de tidligere registreringer. Den dokumenterer, at helheden er gennemgået, og at kontrolkæden kan afsluttes.

Den røde tråd i rapporten

Grundlag → materialer → modtagelse → udførelse → egenkontrol → slutkontrol. Hvis ét led ikke kan spores, er rapporten ikke fuldt sammenhængende.

05

A5.X

Konstruktion som udført

A5.X viser den konstruktion, der faktisk er afleveret. Dokumentet skal afspejle ændringer under produktion og montage.

1

Generelt Identifikation, omfang og dokumentets grundlag.

2

Ændringer Godkendte afvigelser og ændringer fra projektmaterialet.

3

Materialer og produkter Oversigt over de indbyggede leverancer.

4

Fortegnelse Entydig liste over de tilhørende bilag.

Typiske bilag

  • Følgesedler og materialelister
  • Datablade, DoP og certifikater
  • Produktions- og arbejdstegninger
  • Montagevejledninger
  • Fotodokumentation af den udførte konstruktion

Praktisk eksempel · den gennemgående Novo-case

A5-2 Konstruktion som udført – stålkonstruktioner

Den færdige A5-leverance viser, hvordan et kort hoveddokument bindes sammen med den tekniske dokumentation, montagegrundlaget og entreprenørens egenkontrol. Eksemplet er ikke kun en bilagssamling: det skal gøre det muligt at genfinde grundlaget for den konstruktion, der faktisk er afleveret.

104 sidersamlet afleveringsmateriale 4 bilagsafsnitmed hver sin dokumenttype 1 samlet sporfra produkt til udførelse
Dokumentoversigten på side 5 gør bilagssamlingen navigerbar og viser tydeligt, hvor datablade, certifikater, montagevejledninger og egenkontrol findes.

Det skal deltagerne lægge mærke til

Fra indholdsfortegnelse til dokumenteret sporbarhed

  1. Hoveddokumentet identificerer leverancen. Projekt, konstruktionsafsnit, udførende, projekterende, version og dato skal være entydige.
  2. Ændringer skal siges højt. Også når der ikke er projekteringsændringer, skal det fremgå, hvad der er sket under udførelsen.
  3. Produkter skal kunne genfindes. Datablade, DoP, tekniske godkendelser og certifikater skal kunne kobles til de anvendte løsninger.
  4. Montagegrundlaget skal svare til udførelsen. Tegninger og vejledninger skal være de relevante, gældende versioner.
  5. Egenkontrollen lukker kæden. Registreringerne viser, at de udpegede kontrolemner faktisk er kontrolleret på pladsen.

Undervisningspointe: En stærk A5-leverance gør det hurtigt at svare på tre spørgsmål: Hvad blev bygget? Med hvilke produkter? Og hvor er udførelsen dokumenteret?

06

Fra opstart til sluterklæring

Den samlede DS 1140-proces

Processen viser, hvordan projektgrundlag, kontrolplan, registreringer og afleveringsmateriale bevæger sig mellem entreprenøren, den DS 1140-ansvarlige, den bygværksprojekterende og den certificerede statiker.

Entreprenør DS 1140-ansvarlig Bygværksprojekterende Certificeret statiker
Fase 1

Planlægning og opstart

01Entreprenør

En ny opgave og det foreliggende projektmateriale sendes til den DS 1140-ansvarlige.

02DS 1140-ansvarlig

Gransker den statiske dokumentation og udarbejder kontrolskemaer for de relevante konstruktionsafsnit.

Kommentarspor med trin 03
03Entreprenør

Gennemgår kontrolskemaerne og sender kommentarer eller godkendelse tilbage.

04DS 1140-ansvarlig

Udarbejder B2.2.2.X, statisk kontrolplan for udførelse, og sender den til den bygværksprojekterende.

Kommentarspor med trin 05
05Bygværksprojekterende

Gennemgår kontrolplanen og returnerer eventuelle kommentarer til den DS 1140-ansvarlige.

06DS 1140-ansvarlig

Opsætter kontrolskemaerne i det aftalte registreringssystem og inviterer entreprenøren.

Fase 2

Udførelse, aflevering og godkendelse

07Entreprenør

Byggesagen gennemføres, og kontrollen registreres løbende i kontrolskemaerne.

08Entreprenør

Samler den sidste dokumentation, følgesedler, datablade og certifikater og sender materialet til den DS 1140-ansvarlige.

Mangler returneres til udførelsen
09DS 1140-ansvarlig

Samler den færdige dokumentation og udarbejder den endelige DS 1140-aflevering.

10Bygværksprojekterende

Modtager den samlede aflevering:

  • B2.2.2.X Kontrolplan
  • B3.2.2.X Kontrolrapport
  • K1.X Kontrolregistreringsrapport
  • A5.X Konstruktion som udført
11Certificeret statiker

Gennemgår afleveringen og sender eventuelle kommentarer tilbage til behandling.

Kommentarer skal lukkes
12Certificeret statiker

Underskriver sluterklæringen, når dokumentationen er fyldestgørende.

Procesprincippet

Kommentarer føres tilbage til den ansvarlige aktør og lukkes, før materialet sendes videre. Dermed bliver afleveringen en kontrolleret kæde – ikke en efterfølgende indsamling af løse bilag.

07

Hvem kontrollerer hvad

Kontrolformer og kontrolomfang

01

Egenkontrol

Den person, der udførte arbejdet, kontrollerer sit eget arbejde. Egenkontrol indgår altid i kvalitetssikringen.

02

Uafhængig kontrol

Kontrollanten har ikke medvirket ved den konkrete udførelse, som kontrollen omfatter.

03

Tredjepartskontrol

Kontrollanten er økonomisk og organisatorisk uafhængig af de parter, der udførte arbejdet og den øvrige kontrol.

Krav til kontrollanten

Maksimumskontrol

Alle forekomster

Et kontrolpunkt gennemgås systematisk for hele kontrolafsnittet. Eksempel: alle vederlagsdybder kontrolleres.

Stikprøvekontrol

En fastlagt andel

Tilfældigt udvalgte forekomster kontrolleres. Udvælgelsen og omfanget skal kunne forklares og dokumenteres.

08

Anneks B

Kontrolemner B.1–B.6

Kontrolemnerne følger arbejdets udvikling fra projektgrundlag til den afsluttende gennemgang.

B.1

Udførelsesgrundlag fra projektering

Kontrol af om tegninger, modeller og beskrivelser er tilstrækkelige, indbyrdes sammenhængende og praktisk udførlige.

B.2

Udførelsesgrundlag for arbejdet

Kontrol af at information fra projektmaterialet er overført korrekt til arbejdstegninger, produktionsmateriale og instrukser.

B.3

Materialer og produkter

Kontrol af at bestilte materialer og produkter svarer til kravene i projektgrundlaget.

B.4

Modtagekontrol

Kontrol af leverede varer, mærkning, mængde, følgesedler og eventuelle transportskader.

B.5.1

Transport og opbevaring

Kontrol af at materialernes egenskaber ikke forringes før indbygning.

B.5.2

Tidligere udført konstruktion

Kontrol af sammenbygning, geometri, overflader og vederlagsforhold.

B.5.3

Montage af præfabrikerede dele

Kontrol af placering, fastgørelser, samlinger og montage efter vejledning.

B.5.4

Ikke-certificerede konstruktionsdele

Kontrol af fremstilling, samlinger, placering og fastgørelse.

B.6

Slutkontrol

Visuel gennemgang af den færdige konstruktion med fokus på geometriske mål, placering og funktion.

Konstruktionsklasse og anvendelsesområde

Fold de tre emner ud og brug dem som en praktisk afklaring, før kontrolplanen udarbejdes.

01Bygværkkonstruktionsklasse

Et bygværk kan opdeles i konstruktionsafsnit med forskellige konstruktionsklasser. Opdelingen skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlig, og grænsefladerne mellem afsnittene skal være tydelige.

Hele bygværket Flere konstruktionsafsnit Den højeste klasse er styrende for kravet til certificeret statiker på bygværket.
KK4

Høj, kompleks del

Fx et højt eller særligt komplekst hovedbærende afsnit.

KK3

Større bygningsdel

Fx en særskilt hal- eller kontordel med egne stabilitetsforhold.

KK2

Normalt afsnit

Fx en afgrænset del med kendte løsninger og overskuelige lastveje.

KK1

Enkel, mindre del

Fx et lille, selvstændigt afsnit med begrænsede konsekvenser ved svigt.

Praktisk for den udførende

  1. Få konstruktionsafsnit og grænseflader vist entydigt på tegningerne.
  2. Kontrollér, at hvert afsnit har én konsekvensklasse og én konstruktionsklasse.
  3. Brug klassen for det konkrete afsnit, når kontroltype, kontrolniveau og dokumentation planlægges.

Vigtigt: KK1–KK4 i figuren er et illustrativt eksempel – ikke en klassifikation af et konkret projekt.

02Hvornår skal vi anvende DS 1140?

Start med hovedspørgsmålet

Udføres eller ændres en bærende konstruktion i et bygværk?

Ja

Den almene udførelseskontrol efter DS 1140 skal indarbejdes i projektets kontrolplan.

Nej

En ikke-bærende bygningsdel er ikke omfattet alene, fordi den indgår i byggeriet. Afklar dog altid grænseflader og påvirkning af det bærende system.

Syv situationer, der skal vurderes

01

Permanente, primære konstruktioner

Hovedbæresystem, stabiliserende dele, søjler, bjælker og andre dele, der fører laster til fundament.

02

Permanente, sekundære konstruktioner

Omfattes, når de er bærende eller har betydning for den konstruktive sikkerhed.

03

Permanente konstruktioner under udførelsen

Kontrollen omfatter også de midlertidige tilstande, indtil den permanente konstruktion virker som projekteret.

04

Midlertidige konstruktioner

Vurder understøtninger, afstivninger og andre midlertidigt bærende dele, når de indgår i udførelsen.

05

Transportable konstruktioner

Afklar om konstruktionen er omfattet af byggereglerne og projektets bærende dokumentation.

06

Eksisterende under ombygning

Anvend kontrol, når arbejdet midlertidigt påvirker eller ændrer det eksisterende bæresystem.

07

Eksisterende efter ombygning

Den ændrede eller nye bærende del skal kunne dokumenteres og kontrolleres i sin endelige tilstand.

Praktisk afgrænsning

Læs projektgrundlaget, kontrolplanen og de udførelsesstandarder, der gælder for den konkrete konstruktion. DS 1140 beskriver den almene kontrol; projektspecifikke og særlige kontroller kan komme oveni.

03Hvad påvirker konstruktionsklassen?

Konstruktionsklassen fastlægges ud fra en samlet vurdering af konsekvens, kompleksitet og erfaring. Klassen får direkte betydning for dokumentation, kontrol og medvirken af certificeret statiker.

01

Konsekvenserne af svigt

Risiko for personer samt sociale, økonomiske og miljømæssige følger.

02

Konstruktionens kompleksitet

Hvor overskuelige lastveje, virkemåde, deformationer og samspil er.

03

Erfaring med konstruktionen

Om løsningen bygger på velkendt praksis eller er ny og utraditionel.

Samlet vurderingKonstruktionsklasseKK1 · KK2 · KK3 · KK4

Krav til dokumentation

Omfang, struktur og detaljeringsgrad.

Krav til udførelseskontrol

Kontrolniveau, kontroltype og registrering.

Certificeret statiker

Krav til medvirken og kontrol af dokumentationen.

Den udførendes rolle

Den udførende skal ikke selv fastlægge konstruktionsklassen. Få den oplyst og dokumenteret pr. konstruktionsafsnit, og brug den som ramme for udførelseskontrol og kontrolregistrering.

09

Hvem må kontrollere?

Uafhængig kontrol og kontrollanten

Uafhængighed handler først og fremmest om personens rolle i den konkrete udførelse. Kontrollanten skal stå uden for det arbejde, der kontrolleres, og samtidig have den nødvendige faglige kompetence og det nødvendige overblik.

HovedregelKontrollanten må ikke have medvirket ved den udførelse, som kontrolleres.
OrganisationKontrollanten kan som udgangspunkt være fra samme virksomhed.
KompetenceKontrollanten skal kunne forstå, gennemføre og vurdere den konkrete kontrol.
01Hvem kan være uafhængig kontrollant?

Det afgørende er, om personen har medvirket ved udførelsen af det arbejde, der skal kontrolleres. Det er ikke i sig selv et krav, at personen kommer fra en anden virksomhed.

Kan normalt

En kvalificeret kollega

En medarbejder fra samme virksomhed, som ikke har udført eller medvirket ved den konkrete konstruktion eller det konkrete kontrolafsnit.

Kan normalt

En fagligt kompetent arbejdsleder

Hvis arbejdslederen ikke selv har medvirket ved den udførelse, der kontrolleres, og kan foretage en reel, selvstændig vurdering.

Kan normalt

En ekstern fagperson

En person fra en anden virksomhed med kompetence inden for det aktuelle arbejde. Ekstern tilknytning gør dog ikke kontrollen til tredjepartskontrol.

Kan ikke

Den samme udførende

Den person, der har monteret, støbt, svejst eller på anden måde udført det konkrete arbejde, kan ikke være uafhængig kontrollant af sit eget arbejde.

Samme virksomhed er ikke det samme som samme person

En kollega kan godt være uafhængig kontrollant, når personen ikke har medvirket ved den relevante udførelse. Virksomheden skal kunne vise, hvordan rollerne er adskilt.

02Hvornår er man ikke uafhængig?

Uafhængigheden er tvivlsom, når kontrollanten selv har påvirket, styret eller udført det forhold, som efterfølgende skal kontrolleres.

Direkte udførelse

Kontrollanten har selv udført arbejdet eller en del af det.

Medvirken ved udførelsen

Kontrollanten har deltaget aktivt i den konkrete arbejdsgang, fx montage, indmåling, tilspænding eller reparation.

Uklart rolleskift

Personen har skiftevis været udførende og kontrollant uden entydig opdeling af kontrolafsnit eller arbejdsopgaver.

Manglende selvstændighed

Kontrollen består alene i at godkende en andens “OK” uden selv at vurdere grundlag, udførelse og resultat.

Praktisk tommelfingerregel

Hvis personen skal kontrollere sin egen beslutning, sin egen udførelse eller et arbejde, personen selv har deltaget i, skal en anden kontrollant vælges.

03Hvilke kompetencer skal kontrollanten have?

BR18 kræver den fornødne kompetence og det fornødne overblik inden for det faglige område. Kravet skal vurderes i forhold til det konkrete kontrolpunkt – ikke alene ud fra en jobtitel.

01

Faglig forståelse

Kendskab til konstruktionstypen, udførelsesmetoden og de fejl, der kan påvirke sikkerhed og funktion.

02

Projektforståelse

Kan læse relevante tegninger, beskrivelser, kontrolplaner, standardhenvisninger og leverandøranvisninger.

03

Kontrolkompetence

Kan anvende kontrolmetoden, vurdere acceptkriteriet og dokumentere resultatet entydigt.

04

Overblik og grænser

Kan se grænseflader og konsekvenser og ved, hvornår specialistbistand eller afklaring er nødvendig.

Sådan kan kompetencen dokumenteres

04Hvad er særligt i konstruktionsklasse 2?

I KK2 skelner BR18 mellem udførelsesgrundlaget for arbejdet og den øvrige udførelse. Derfor skal kontrolorganisationen og kontrolafsnittene være tydeligt afgrænset.

Udførelsesgrundlaget

Den uafhængige kontrol skal udføres af en person, der ikke medvirker ved udførelsen af de bærende konstruktioner.

Den øvrige udførelse

Kontrollen kan udføres af personer, der ikke har medvirket ved udførelsen af det pågældende kontrolafsnit.

Opdel kontrolafsnittene, før kontrollanterne udpeges

Det skal kunne ses, hvilket arbejde hver person har udført, og hvilket kontrolafsnit personen efterfølgende kontrollerer. En uklar opdeling gør det svært at dokumentere uafhængigheden.

05Uafhængig kontrol eller tredjepartskontrol?
Uafhængig kontrol

Adskilt fra den konkrete udførelse

Personen har ikke medvirket ved den udførelse, der kontrolleres. Personen kan være fra samme organisation, hvis rollefordelingen er reel og dokumenteret.

Tredjepartskontrol

Også organisatorisk og økonomisk uafhængig

Personen må hverken direkte eller indirekte være økonomisk eller organisatorisk forbundet med dem, der har udført arbejdet eller den uafhængige kontrol.

Vigtigt: En ekstern konsulent er ikke automatisk tredjepartskontrollant. Kontroltypen afhænger af den konkrete organisatoriske og økonomiske tilknytning samt projektets krav.

06Praktisk beslutning før kontrollen
1Har personen medvirket ved den konkrete udførelse?

Ja: vælg en anden kontrollant. Nej: gå videre.

2Er kontrolafsnittet entydigt afgrænset?

Nej: afklar afsnit og roller først. Ja: gå videre.

3Har personen den nødvendige kompetence og det nødvendige overblik?

Nej: vælg en anden eller tilfør faglig assistance. Ja: gå videre.

4Er navn, rolle og kompetence dokumenteret?

Registrér kontrollanten i kontrolplanen og knyt personen til de relevante kontrolpunkter.

07Dokumenteret system for kvalitetsstyring

Kontrollen må ikke bero på enkelte medarbejderes hukommelse eller personlige mapper. Den skal indgå i virksomhedens system for kvalitetsstyring, så planlægning, ansvar, gennemførelse, dokumentation og opfølgning fungerer ens fra sag til sag.

KK1

Fastlagte rutiner

Virksomheden skal have et system for kvalitetsstyring. Det behøver ikke være nedskrevet, men rutinerne skal kunne beskrives på forlangende.

KK2–KK4

Dokumenteret system

Virksomheden skal have et beskrevet og fungerende system for kvalitetsstyring samt projektspecifikke procedurer og kontrolplan.

Systemet skal som minimum kunne styre og dokumentere

01Grundlag

Gennemgang, revisioner og frigivelse af udførelsesgrundlaget.

02Personer

Roller, kompetencer, uafhængighed og eventuelle medkontrollanter.

03Kontrol

Kontrolplan, metode, omfang, udvælgelse og registrering af resultatet.

04Opfølgning

Afvigelser, korrigerende handlinger, udvidet kontrol og afslutning.

Det skal fungere i praksis

Et kvalitetssystem er ikke kun en håndbog. Virksomheden skal kunne vise, at procedurerne anvendes, at kontrolplaner og kontrolrapporter udarbejdes, og at afvigelser faktisk behandles. DS 1140 kræver ikke i sig selv ekstern audit af systemet.

08Hvilke kontrolmetoder kan anvendes?

Kontrolmetoden skal passe til det forhold, der kontrolleres, og gøre det muligt at sammenholde et konkret resultat med et entydigt acceptkriterium.

01

Dokumentkontrol

Kontrol af tegninger, beskrivelser, certifikater, følgesedler, mærkning, kontrolregistreringer og revisionsstatus.

Eksempel: stemmer stålkvaliteten i certifikatet med projektet?
02

Visuel kontrol

Systematisk observation af udførelsen, overflader, skader, placering, samlinger og synlige mangler.

Eksempel: er alle skiver og møtrikker monteret?
03

Måling

Måling af geometri, kote, lod, afstand, vederlag, dæklag, fugebredde eller andre målbare forhold.

Eksempel: maksimal afvigelse ±5 mm over 3 m.
04

Optælling

Kontrol af antal emner eller forekomster, fx bolte, bindere, fastgørelser, svejsninger eller elementer.

Eksempel: 8 bolte pr. samling – alle otte skal være monteret.
05

Prøvning

Test eller prøveudtagning, hvor en målt egenskab sammenholdes med et fastlagt krav eller prøveprogram.

Eksempel: betontrykstyrke, svejseprøvning eller udtræksprøve.
06

Proceskontrol

Kontrol af arbejdsprocessen, indstillinger og nøgletrin, når resultatet gentages systematisk eller efterfølgende bliver skjult.

Eksempel: dybdestop kontrolleres før boring samt på første og sidste hul.

Flere metoder kan kombineres: En boltesamling kan eksempelvis kræve dokumentkontrol af bolttypen, optælling af bolte, visuel kontrol af skiver samt måling eller registrering af tilspænding.

09Kontrolomfang skal være entydigt og tælleligt

Kontrolomfanget skal fortælle både, hvad der kontrolleres, og hvor meget der kontrolleres. Det skal formuleres, så kontrollanten bagefter kan dokumentere, om det planlagte omfang faktisk er gennemført.

Maksimumkontrol

Kontrollér alle relevante forekomster

Eksempel: alle 36 søjlefødder kontrolleres for placering, boltantal og kontakt mod underlaget.

Stikprøvekontrol

Kontrollér en fastlagt del

Eksempel: 20 % af 50 bjælkesamlinger = 10 entydigt udvalgte og registrerede samlinger.

Fra upræcist til tælleligt

For upræcistTælleligt kontrolomfangDet skal registreres
“Kontrollér nogle søjler”10 % af 40 søjler = 4 søjler pr. etageSøjlenummer og etage for alle fire
“Stikprøve af bolte”2 samlinger pr. ramme, dog mindst 10 samlingerRamme, samlingsreference og resultat
“Løbende kontrol af armering”Én kontrol pr. støbeafsnit før støbningStøbeafsnit, dato og frigivelse
“Kontrollér svejsninger”25 % af de angivne svejsninger, fordelt på svejser og samlingstypeDe konkrete svejsninger og udvælgelsesgrundlaget
Population×procent eller frekvens=antal kontroller+entydige kontrolsteder

Projektet styrer niveauet: Procenterne ovenfor er undervisningseksempler. Det konkrete omfang fastlægges ud fra udførelsesklasse, kontrolafsnit, kontrolpunkt og projektets øvrige krav.

10Kontrollanten udvælger de konkrete stikprøver

Kontrolplanen fastlægger kontrolemne, kontrolafsnit, omfang, metode og acceptkriterium. Inden for denne ramme er det kontrollanten, der vurderer, hvilke konkrete konstruktionsdele og kontrolpunkter der udtages til kontrol.

Kontrolplanen fastlægger
  • hvad der skal kontrolleres
  • kontrolafsnittet og populationen
  • kontrolomfanget
  • kontrolmetoden
  • acceptkriteriet
  • dokumentationsmetoden
Kontrollanten udvælger
  • de konkrete konstruktionsdele
  • de konkrete kontrolpunkter og placeringer
  • risikofyldte eller visuelt afvigende områder
  • tilfældige stikprøver, når ingen områder skiller sig ud
  • eventuel supplerende kontrol ved tvivl eller afvigelser

Udvælgelsen skal være selvstændig og risikobaseret

01Kompleksitet

Hvor er udførelsen vanskeligst?

02Konsekvens

Hvor vil en fejl have størst betydning?

03Erfaring

Hvor er udførende eller metode mindst rutineret?

04Observation

Hvor ses afvigelser eller uensartet udførelse?

05Tilfældighed

Vælg tilfældigt blandt resten, så udvalget ikke kan styres af den udførende.

Den udførende bør ikke vælge kontrollantens stikprøver

Den udførende kan hjælpe med adgang og identifikation, men kontrollanten skal selv foretage den faglige udvælgelse. De valgte konstruktionsdele og kontrolsteder markeres på tegning, liste eller kontrolskema, så udvælgelsen kan efterprøves.

10

DS/INF 1140 · afsnit 9 og 10

Kontrolforløbet – fra egenkontrol til slutkontrol

Kontrol er ikke én afsluttende handling. Den følger arbejdet fra den udførendes egenkontrol og gennem den uafhængige kontrol af grundlag, materialer, grænseflader og udførelse til slutkontrol og aflevering af kontroldokumentationen.

01EgenkontrolArbejdet kontrolleres af den, der har udført det
02GrundlagBygbarhed, arbejdsmiljø og nødvendige informationer
03ForudsætningerGrænseflader, materialer og modtagne leverancer
04UdførelseFysisk kontrol, mens konstruktionen er tilgængelig
05AfslutningSlutkontrol, dokumentkontrol og aflevering
HOVEDREGELEt arbejde afleveres ikke til uafhængig kontrol, før egenkontrollen er gennemført.
TIDSPUNKTKontrollen skal ske, mens forholdet stadig kan ses, måles og rettes.
SPORBARHEDKontrolsted, grundlag, resultat og eventuelle afvigelser skal kunne genfindes.
01Egenkontrol kommer altid først

Egenkontrol udføres af den eller de personer, der har udført arbejdet. Formålet er en selvkritisk kontrol af eget arbejde – gerne ved at gentage en måling eller kontrollere forholdet på en anden måde.

Før afleveringArbejdet skal være egenkontrolleret

Yderligere kontrolformer fritager ikke den udførende for egenkontrollen.

InstruktionKontrolaktiviteten skal være beskrevet

Det skal være tydeligt, hvad der skal kontrolleres, hvordan kontrollen udføres, og hvem der instruerer.

SikkerhedMidlertidige forhold skal med

Fx midlertidig understøtning, afstivning og andre forhold med betydning for personsikkerheden under udførelsen.

Kontrollanten kan stoppe kontrollen

Hvis den uafhængige kontrollant finder grelle fejl eller mangler, kan kontrollen afbrydes med besked om, at den nødvendige egenkontrol ikke er gennemført.

02Dokumenteret egenkontrol

Dokumenteret egenkontrol er mere end et flueben. Dokumentationen skal gøre det muligt for en anden person at efterprøve, hvad der blev kontrolleret, hvor kontrollen fandt sted, og hvad resultatet var.

OpmålingerMål, placering, reference og resultat registreres.
BilleddokumentationOversigts- og nærfotos viser entydigt konstruktionsdel og kontrolemne.
Kritiske områderSkjulte eller risikofyldte forhold belyses, før de dækkes.
ArkiveringMaterialet bør opbevares, så det kan findes igen gennem ansvarsperioden.

Vigtigt: Ved visse arbejder i konstruktionsklasse 2 kan fysisk uafhængig kontrol under bestemte betingelser erstattes af uafhængig kontrol af den dokumenterede egenkontrol. Muligheden skal være afklaret for det konkrete projekt – den kan ikke antages generelt.

03Kontrol af udførelsesgrundlaget

Her skal tre forskellige aktiviteter holdes skarpt adskilt. De ligger efter hinanden, har forskellige ansvarlige og skal efterlade forskellig dokumentation.

10.1.1.1

Gennemgang af udførelsesgrundlag fra projektering

Den udførende gennemgår projektet for at afgøre, om det er konsistent, dækkende, forståeligt og muligt at bygge efter.

Spørgsmålet er: Har vi et brugbart projektgrundlag?
10.1.1.2

Uafhængig kontrol af gennemgangen

Den uafhængige kontrollant efterprøver processen og dokumentationen for, at gennemgangen faktisk er gennemført dækkende.

Spørgsmålet er: Er gennemgangen udført, dokumenteret og fulgt op?
10.1.2

Kontrol af udførelsesgrundlag for arbejdet

Den uafhængige kontrollant kontrollerer arbejdsgrundlaget – fx arbejdstegninger, instruktioner og montagevejledninger.

Spørgsmålet er: Kan produktion og montage udføres korrekt efter materialet?
A
DEN UDFØRENDES AKTIVITET

Gennemgang af udførelsesgrundlag fra projektering

Gennemgangen skal ske, før udførelsen begynder, og bør gennemføres som en struktureret projektgranskning. Formålet er ikke at kontrollere den projekterendes beregninger, men at undersøge, om projektmaterialet giver et sammenhængende og anvendeligt grundlag for den konkrete udførelse.

BYGVÆRKSPROJEKTERENDE PRÆSENTERER
  • hvilke dokumenter og modeller udførelsesgrundlaget består af
  • konstruktionsklasse og udførelsesklasse for de enkelte konstruktionsdele
  • krav til egenkontrol, uafhængig kontrol og eventuel tredjepartskontrol
  • krav til almen og særlig kontrol samt den ønskede dokumentation
  • krævende udførelser, projekterede grænseflader og særlige sikkerhedsforhold
  • krav til dokumentation af konstruktion som udført
DEN UDFØRENDE PRÆSENTERER
  • resultatet af egen gennemgang af projektmaterialet
  • kritiske udførelsesforhold, uklarheder og manglende informationer
  • den planlagte udførelsesmetode, rækkefølge, logistik og midlertidige tilstande
  • hvordan egenkontrol og uafhængig kontrol tænkes gennemført og dokumenteret
  • forslag til forbedringer eller alternative løsninger, som kræver godkendelse
  • eventuelle processer for leverandørprojektering og tilhørende statisk dokumentation

Gennemgangen arbejder systematisk med tre fokusområder

BYGBARHED

Kan konstruktionen udføres i praksis?

Pladsforhold, adgang, logistik, løft, montagerækkefølge, midlertidig stabilitet, stilladser, realistiske tolerancer og håndterbare grænseflader.

ARBEJDSMILJØ

Kan arbejdet udføres sikkert?

Håndtering af konstruktionsdele, arbejdsplatforme, afstivning, tunge løft, adgangsveje og andre forudsætninger for at overholde arbejdsmiljøreglerne.

INFORMATIONER

Er alle nødvendige oplysninger til stede?

Udførelsesklasser, materialekrav, tolerancer, samlinger, gældende revisioner, leverandørdata og adgang til dokumenterne på værksted og byggeplads.

Gennemgangen skal ende med et dokumenteret resultat

01Dokumentliste

Hvad er gennemgået, og hvilke revisioner var gældende?

02Afklaringsliste

Hvilke mangler, uklarheder og konflikter er fundet?

03Beslutninger

Hvem skal svare, hvad er besluttet, og hvilke ændringer er accepteret?

04Opfølgning

Er alle punkter lukket eller håndteret, før det berørte arbejde starter?

Stop-punkt: Hvis projektmaterialet mangler nødvendige oplysninger, indeholder indbyrdes modstridende krav eller ikke beskriver en bygbar og sikker løsning, skal forholdet afklares med den projekterende. Den udførende skal ikke selv udfylde projekteringsmæssige huller uden en dokumenteret godkendelse.

B
DEN UAFHÆNGIGE KONTROLLANTS AKTIVITET

Kontrol af gennemgangen af udførelsesgrundlaget fra projektering

Den uafhængige kontrollant skal ikke blot se, at der findes et mødereferat. Kontrollanten skal efterprøve, om gennemgangen har været reel, dækkende og dokumenteret som planlagt.

01Gennemført

Har gennemgangen faktisk fundet sted med de relevante deltagere?

02Dækkende

Er alle relevante konstruktionsdele, dokumenter, grænseflader og kritiske udførelser omfattet?

03Efterprøvet

Understøtter stikprøver i projektmaterialet, at gennemgangen har haft den nødvendige dybde?

04Besluttet

Er forslag, alternativer og afvigelser forelagt de projekterende, og er accept eller afvisning dokumenteret?

05Dokumenteret

Findes dokumentliste, referat, afklaringsliste, ansvarlige og frister?

06Fulgt op

Er fundne fejl og mangler lukket eller håndteret, inden udførelsen fortsætter?

Kontrollantens resultat: Registreringen skal vise, hvilket materiale og hvilke dele af gennemgangen der er kontrolleret, hvilke stikprøver der er valgt, resultatet af kontrollen og eventuelle afvigelser eller krav om opfølgning.

C
GRUNDLAGET TIL PRODUKTION OG MONTAGE

Kontrol af udførelsesgrundlag for arbejdet

Udførelsesgrundlaget for arbejdet er det materiale, som de udførende faktisk bruger til produktion, montage og kontrol. Det kan være bearbejdet eller suppleret i forhold til projektmaterialet, men det må ikke ændre projektets forudsætninger uden dokumenteret godkendelse.

ArbejdstegningerVærksteds-, armerings-, element-, montage- og detailtegninger
ArbejdsinstruktionerMetodebeskrivelser, støbeplaner, svejseprocedurer og kontrolinstrukser
MontagegrundlagMontagerækkefølge, løfteplaner, midlertidig afstivning og montagevejledninger
LeverandørmaterialeProduktdata, brugsanvisninger, systemkrav og leverandørprojektering

Den uafhængige kontrol skal sikre, at arbejdsgrundlaget:

01

dækker alle arbejder og alle relevante konstruktionsdele i kontrolafsnittet

02

er internt konsistent, så tegninger, beskrivelser, instruktioner og montagevejledninger ikke modsiger hinanden

03

svarer til projektmaterialet og anvender de korrekte materialer, klasser, geometrier, tolerancer og samlingsprincipper

04

er praktisk anvendeligt for de personer, der skal udføre arbejdet, på det tidspunkt og det sted hvor det skal bruges

05

har entydig versionsstyring, så udgåede tegninger og instruktioner ikke anvendes

06

beskriver kontrol og stop-punkter, så kritiske og skjulte forhold bliver kontrolleret i tide

PROJEKTERINGSGRUNDLAGBeskriver hvad konstruktionen skal være

Krav, forudsætninger, beregninger, projekttegninger, specifikationer og kontrolkrav.

→
ARBEJDSGRUNDLAGBeskriver hvordan arbejdet udføres i praksis

Arbejdstegninger, instruktioner, rækkefølge, metode, montageforhold og konkrete kontrolhandlinger.

Før frigivelse til udførelse: Det skal være tydeligt, hvilke dokumenter der er gældende, hvem der har udarbejdet og godkendt dem, hvordan de hænger sammen med projektgrundlaget, og hvordan ændringer føres tilbage til projekterende og kontroldokumentation.

04Koordinering af kontrollen

Den uafhængige kontrol skal planlægges og styres, så alle relevante arbejder bliver kontrolleret på det rigtige tidspunkt. På større projekter bør ledelsen udpege en koordinator.

Hvem?Navngiven kontrollant
→
Hvad?Konstruktionsdel og kontrolemne
→
Hvornår?Før forholdet skjules
→
Hvor?Entydigt kontrolsted

Koordinatoren følger op på, at kontrollen bliver udført som planlagt, samler dokumentationen og sikrer, at den kan afleveres til den bygværksprojekterende.

05Grænseflader og overtagelseskontrol

Før eget arbejde påbegyndes, skal de fysiske forhold, tidligere arbejder og eksisterende konstruktioner besigtiges. Den udførende skal kontrollere, at forudsætningerne for eget arbejde er opfyldt.

Man må ikke bygge videre på dårlig kvalitet

Hvis en afvigelse i det foregående arbejde påvirker kvaliteten af det næste, skal forholdet registreres og afklares, før arbejdet fortsætter. Den uafhængige kontrollant kontrollerer, at grænsefladekontrollen har fundet sted og er dækkende.

Geometri og koterTolerancerOverflader og vederlagIndstøbninger og fastgørelserEksisterende forhold
06Materialer og produkter – før bestilling

Dokumentationen for de materialer og produkter, der ønskes bestilt, kontrolleres mod projektets krav, før ordren frigives. Kontrollen skal dokumenteres.

ProjektkravEr de krævede egenskaber dækket?

Materiale, kvalitet, dimension, ydeevne, holdbarhed og eventuelle projektspecifikke krav.

ProduktdokumentationEr dokumentationen relevant og gyldig?

DoP, certifikater, tekniske vurderinger, datablade og montagebetingelser.

CE-mærkningEr produktet omfattet af krav?

CE-mærkning beskriver udvalgte egenskaber, men er ikke nødvendigvis fyldestgørende dokumentation for projektets samlede krav.

07Modtagekontrol på byggepladsen

Ved modtagelsen kontrolleres det, at leverancen svarer til udførelsesgrundlaget og til den dokumentation, der følger med varen.

KontrolEksempelDokumentation
SpecifikationCE-mærkning, varebeskrivelse, styrke- eller produktklasseFølgeseddel, mærkning og produktreference
Visuel kontrolProduktionsfejl, transportskader og skader fra oplagRegistrering og foto af leverancen
MålingAntal, dimensioner, geometri eller fugtindholdMåleresultat med entydig placering

En følgeseddel er sjældent nok: Den er ofte udformet efter transportørens behov og dokumenterer ikke nødvendigvis de egenskaber, som projektet kræver.

08Kontrol under udførelsen

Kontrollen omfatter både håndtering og opbevaring af materialer samt den faktiske fysiske konstruktion. Den uafhængige kontrollant skal for de relevante kontrolemner kontrollere den udførte konstruktion – ikke kun dokumenterne.

B.3Materialer og produkter
B.4Modtagekontrol
B.5Udførelse og montage
B.6Slutkontrol

Standardiserede kontrolskemaer kan gøre arbejdet effektivt, men de skal altid tilpasses projektets konkrete løsninger. Hvis kontrollen finder mange afvigelser eller utilfredsstillende udførelse, skal kontrolplanen genovervejes, kontrollen intensiveres eller kontrolafsnittet kontrolleres igen.

09Slutkontrol før konstruktionen lukkes

Slutkontrollen gennemføres på den færdige bærende konstruktion, mens den stadig er tilgængelig for visuel og målbar inspektion.

FØRKontrollér konstruktionen

Placering, geometri, samlinger, fastgørelser, overflader og synlige afvigelser.

→
DOKUMENTÉRRegistrér resultatet

Kontrolsted, dato, kontrollant, måleresultat, foto og eventuel opfølgning.

→
DEREFTERFrigiv til næste arbejde

Fx beklædning, brandisolering, lukning af hulrum eller andre skjulte arbejder.

Eksempel: En stålkonstruktion, som senere beklædes med gips eller brandisolering, skal slutkontrolleres, før beklædningen lukker for konstruktionen.

10Kontrol af kontroldokumentationen

Til sidst kontrolleres det, at den uafhængige kontrol er udført og dokumenteret som foreskrevet. Kontrollanten foretager egenkontrol af sin egen kontroldokumentation, før den afleveres.

1Uafhængig kontrollant

Kontrollerer, at egne registreringer er komplette, entydige og følger kontrolplanen.

2Ledelse eller koordinator

Samler dokumentationen og sikrer, at de krævede kontrolafsnit er dækket.

3Bygværksprojekterende

Kontrollerer, at dokumentationen for almen kontrol er til stede og dækkende, og følger mangler til dørs.

Kontrol af dokumenteret egenkontrol: Hvor projektets betingelser tillader det, kan den uafhængige kontrol foretages som gennemgang af den udførendes dokumenterede egenkontrol. Det kræver, at dokumentationen er planlagt til formålet og giver et reelt grundlag for efterprøvning.

Fagligt grundlag DS/INF 1140:2022, afsnit 9 og 10 Åbn DS/INF 1140:2022
11

Fra projektkrav til kontrolhandling

Konstruktioner og acceptkriterier

Forskellige konstruktionstyper kræver forskellige kontrolhandlinger, men opbygningen er den samme: identificér det kritiske forhold, formulér en entydig accept og fastlæg den dokumentation, der skal vise resultatet.

1 · KonstruktionenHvad bygges, monteres eller indbygges?
2 · KontrolemnetHvor kan fejl påvirke sikkerhed, funktion eller holdbarhed?
3 · AcceptenHvilken målbar værdi, reference eller observation afgør resultatet?
4 · DokumentationenHvordan kan kontrollen efterfølgende spores og efterprøves?
01JordarbejderUdgravning, bund, opfyldning og komprimeringFørste gennemgang
01JordarbejderIllustration vælges sammen

Kontrollen skal vise, at byggegruben, funderingsniveauet og de indbyggede jordmaterialer svarer til projektets geotekniske og konstruktive forudsætninger.

Kontroltidspunktet er afgørende: bund, dræn og lagvis opfyldning skal registreres, før de dækkes af næste arbejdsgang.

Typiske kontrolemner for jordarbejder

Afsætning og koter

Placering, udgravningsgrænser, funderingskote, fald og tilslutning til eksisterende terræn.

Udgravningsbund

Jordart, bæreevne, uforstyrret bund, bløde partier og overensstemmelse med geoteknisk grundlag.

Vand og vejrlig

Grundvand, overfladevand, frost, udtørring og beskyttelse af den frilagte bund.

Opfyldningsmaterialer

Materialetype, kornkurve, renhed, leverancedokumentation og egnethed til den aktuelle placering.

Lag og komprimering

Lagtykkelse, vandindhold, komprimeringsmateriel, antal overkørsler og dokumenteret komprimeringsgrad.

Grænseflader

Dræn, ledninger, geotekstiler, kapillarbrydende lag, fundamenter og tidligere udførte konstruktioner.

Fra uklart krav til anvendeligt acceptkriterium

For uklartDet brugbare kriterium skal angiveDokumentation
“Bunden er i orden”Jordart, funderingskote, tilladt afvigelse og krav til håndtering af bløde eller forstyrrede partier med reference til geoteknisk rapport og tegningBundsynsregistrering, koteindmåling og fotos før tildækning
“Korrekt fyldmateriale”Materialetype, fraktion, renhed og projektspecifik reference samt hvor materialet må anvendesFølgeseddel, produktdata, fotoregistrering og placering
“Fylden komprimeres”Maksimal lagtykkelse, komprimeringskrav, prøvningsmetode, prøveomfang og acceptgrænse fra projektgrundlagetKomprimeringsjournal, prøve-/målerapport og lagvis registrering
“Udgravningen holdes tør”Tilladt vandpåvirkning, afværgeforanstaltninger og betingelser for frigivelse af bundenFotos, tilsynsnotat og registrering af eventuelle korrigerende handlinger
Projektet styrer værdierne

Koter, lagtykkelser, komprimeringskrav og prøveomfang skal hentes fra det aktuelle projektgrundlag og den geotekniske dokumentation. De må ikke kopieres ukritisk fra et tidligere projekt.

02Pladsstøbt betonForskalling, armering, indstøbninger, støbning og hærdningKlar til gennemgang
02Pladsstøbt betonIllustration vælges sammen

Kontrollen følger konstruktionen fra form og armering til betonmodtagelse, udstøbning, efterbehandling og dokumenteret styrke.

Typiske kontrolemner for pladsstøbt beton

Forskalling

Geometri, tæthed, stabilitet, koter og renhed før støbning.

Armering

Dimension, antal, placering, overlap, forankring og dæklag.

Indstøbninger

Bolte, beslag, udsparinger, samlingsdele og grænseflader.

Betonleverance

Betonrecept, eksponeringsklasse, konsistens, leveringsseddel og leveringstid.

Udstøbning

Støberækkefølge, komprimering, støbeskel og temperaturforhold.

Hærdning

Efterbehandling, beskyttelse, afforskalling og dokumenteret styrke.

Fra uklart krav til anvendeligt acceptkriterium

For uklartDet brugbare kriterium skal angiveDokumentation
“Armeringen er korrekt”Stangdimension, antal, afstand, overlap, forankring og dæklag med reference til gældende tegningKontrolskema, dæklagsmåling og fotos før støbning
“Den rigtige beton anvendes”Betonrecept, styrke- og eksponeringsklasse, konsistens og eventuelle projektspecifikke kravFølgesedler, modtagekontrol og prøvningsresultater
“Støbningen er godkendt”Krav til udstøbning, komprimering, støbeskel, overflade og efterbehandlingStøbejournal, fotos, temperatur-/hærdningsregistrering og afvigelser
Opdel pladsstøbt beton i praktiske kontrolafsnit

Pladsstøbt beton bør normalt ikke behandles som ét samlet kontrolafsnit. Opdelingen skal følge projektets konstruktionsdele, udførelsesrækkefølge og de tidspunkter, hvor kontrollen kan gennemføres, før arbejdet skjules.

Typiske kontrolafsnit kan være:

  • linje- og stribefundamenter
  • punktfundamenter
  • gruber og elevatorgruber
  • støttevægge og øvrige pladsstøbte vægge
  • terrændæk som et selvstændigt kontrolafsnit

På større projekter kan den samme konstruktionstype desuden opdeles efter bygning, etape, niveau eller støbeafsnit, så kontrolregistreringerne kan spores direkte til den konkrete støbning.

03BetonelementerModtagelse, oplagring, montage, samlinger og understøbningKlar til gennemgang
03BetonelementerIllustration vælges sammen

Kontrollen skal forbinde det leverede element med elementplanen og følge montage, midlertidig stabilitet og permanente samlinger frem til frigivelse.

Typiske kontrolemner for betonelementer

Identitet

Elementnummer, mærkning, dimensioner, udsparinger og indstøbninger.

Modtagelse

Transportskader, revner, kanter, løfteankre og overflader.

Montage

Placering, kote, lod, vederlag, tolerancer og montagerækkefølge.

Midlertidig stabilitet

Montagestøtter, fastgørelser, rækkefølge og frigivelse.

Samlinger

Fuger, svejsninger, bolte, armeringssamlinger og forbindelsesdele.

Understøbning

Underlag, fugehøjde, materiale, udfyldning og hærdning.

Fra uklart krav til anvendeligt acceptkriterium

For uklartDet brugbare kriterium skal angiveDokumentation
“Det rigtige element”Elementnummer, revision, placering og de dimensioner/indstøbninger der skal verificeresMærkning, følgeseddel, foto og elementplan
“Elementet står korrekt”Kote, lod, flugt, vederlag og projektspecifikke montagetolerancerIndmåling og fotoregistrering før samlinger lukkes
“Samlingen er udført”Samlingstype, materialer, geometri, udførelseskrav og tidspunkt for frigivelseKontrolskema, fotos og relevant svejse-/understøbningsdokumentation
Opdel betonelementer i praktiske kontrolafsnit

Betonelementmontage bør opdeles, så hvert kontrolafsnit svarer til en entydig konstruktionsdel og en overskuelig montageetape. Opdelingen gør det muligt at følge elementerne fra modtagelse til permanent samling og efterfølgende frigivelse.

Midlertidig afstivning bør altid være et selvstændigt kontrolafsnit. Kontrollen skal omfatte montageplan, støttetype, placering, fastgørelse, montagerækkefølge og de dokumenterede betingelser for, hvornår afstivningen må fjernes.

Andre typiske kontrolafsnit kan være:

  • væg- og facadeelementer
  • dækelementer
  • kompositbjælker
  • kompositsøjler
  • trapper og repos som et selvstændigt kontrolafsnit

På etagebyggeri opdeles kontrolafsnittene ofte yderligere efter etage, bygning, kerne eller montageetape. Eksempelvis kan “dækelementer, 2. sal” og “vægge, 2. sal” registreres hver for sig, så samlinger, understøbning og afvigelser kan spores direkte til den aktuelle del af byggeriet.

04StålkonstruktionerMaterialer, samlinger, montage og korrosionsbeskyttelseGrundstruktur klar
Detalje af en stålkonstruktion

Acceptkriteriet beskriver den målbare eller entydige grænse mellem godkendt og ikke godkendt udførelse.

Acceptkriterier fastlægges i kontrolplanen og skal kunne anvendes, mens samlinger og kritiske detaljer stadig er tilgængelige.

Typiske kontrolemner for stålkonstruktioner

Materialer

Profiltype, stålkvalitet, mærkning, DoP og materialecertifikater.

Geometri

Dimensioner, placering, lod, koter, vederlag og grænseflader.

Samlinger

Bolte, skruer, svejsninger, fastgørelser og tilslutning til eksisterende konstruktion.

Montage

Midlertidig stabilitet, rækkefølge, afstivning og leverandørens montagevejledning.

Overflade

Korrosionsbeskyttelse, lagtykkelse, skader og reparationer efter montage.

Fra uklart krav til anvendeligt acceptkriterium

For uklartDet brugbare kriterium skal angiveDokumentation
“Korrekt stål”Profil, stålkvalitet og reference til projektmaterialetMærkning, følgeseddel og certifikat
“Bolte kontrolleres”Boltklasse, placering og krav til tilspændingKontrolregistrering og eventuelt måleresultat
“Svejsninger er i orden”Relevant WPS, omfang og krav efter udførelsesstandardenSvejsekontrol og tilhørende registreringer
“Maling kontrolleres”System, specificeret lagtykkelse og acceptgrænserMåleresultater og foto af målested
05TrækonstruktionerMaterialer, fugt, samlinger, stabilitet og beskyttelseKlar til gennemgang
05TrækonstruktionerIllustration vælges sammen

Kontrollen skal fastholde træprodukternes identitet og fugttilstand samt samlingernes geometri og fastgørelse før lukning.

Typiske kontrolemner for trækonstruktioner

Materialer

Træart, styrkeklasse, dimension, limtræ/CLT-identitet, mærkning og dokumentation.

Fugt og opbevaring

Leveringsfugt, afdækning, ventilation, vandpåvirkning og fugtmåling før lukning.

Geometri

Placering, retning, vederlag, opklodsning, lod, koter og udskæringer.

Samlinger

Beslag, bolte, skruer, søm, dyvler, kantafstande, indbyrdes afstande og indgreb.

Stabilitet

Skiver, bånd, vindkryds, forankring og midlertidig afstivning.

Beskyttelse

Brand, biologisk påvirkning, korrosionsmiljø for beslag og konstruktiv træbeskyttelse.

Fra uklart krav til anvendeligt acceptkriterium

For uklartDet brugbare kriterium skal angiveDokumentation
“Korrekt træ”Produkttype, styrkeklasse, dimension, mærkning og reference til projektmaterialetMærkning, DoP/certifikat, følgeseddel og foto
“Skruerne er korrekte”Type, diameter, længde, antal, afstand, kantafstand, retning og indskruningsdybdeKontrolfoto med mål/reference og produktdokumentation
“Fugten er i orden”Maksimalt accepteret fugtniveau, målested, målemetode og tidspunkt før lukningFugtmåleresultat, placering og foto
“Afstivningen er udført”Type, placering, fastgørelse, forankring og betingelser for fjernelse af midlertidig afstivningFoto, kontrolregistrering og reference til stabilitetsplan
Opdel trækonstruktioner i praktiske kontrolafsnit

Trækonstruktioner bør opdeles efter konstruktionernes funktion, opbygning og udførelsestidspunkt. Formålet er at undgå, at materialekontrol, fugtforhold, samlinger og stabilitet for forskellige konstruktionsdele blandes i den samme kontrolregistrering.

Typiske kontrolafsnit kan være:

  • etagedæk, herunder bjælkelag, plader, vederlag og samlinger
  • lette facader og facadeelementer
  • stabiliserende indervægge og skivekonstruktioner
  • tagkonstruktioner, eksempelvis spær, bjælker, åse, tagkassetter og stabiliserende dele
  • trapper, reposer og andre selvstændige trækonstruktioner

Tagkonstruktionen vil ofte være et større kontrolområde og kan derfor opdeles yderligere efter tagflade, bygningsafsnit, etape eller konstruktionstype. På etagebyggeri kan også dæk, facader og stabiliserende vægge opdeles etagevis, så kontrolregistreringen kan spores til den præcise placering.

Midlertidig afstivning og stabilitet under montagen bør udskilles som eget kontrolafsnit, når forholdet ikke kan dokumenteres entydigt under de permanente konstruktioner.

06MurværkskonstruktionerMaterialer, geometri, fuger, bindere og bærende detaljerKlar til gennemgang
06MurværkIllustration vælges sammen

Kontrollen skal forbinde sten, blokke, mørtel og armering med den konkrete væg og dokumentere bærende detaljer, mens de er synlige.

Typiske kontrolemner for murværk

Materialer

Sten/blokke, mørtel, styrkekrav, eksponeringsforhold og produktdokumentation.

Geometri

Placering, tykkelse, lod, flugt, koter, åbninger og vederlag.

Fuger

Fyldning, tykkelse, forbandt, bearbejdning og beskyttelse under udførelse.

Bindere og forankring

Type, korrosionsklasse, placering, antal, indbygning og kantafstande.

Armering

Murværksarmering, placering, overlap og forankring ved åbninger og samlinger.

Bærende detaljer

Overliggere, konsoller, remme, dilatationsfuger og tilslutning til andre konstruktioner.

Fra uklart krav til anvendeligt acceptkriterium

For uklartDet brugbare kriterium skal angiveDokumentation
“Korrekt mørtel”Mørteltype/-klasse, anvendelsessted, blanding/leverance og vejrligsbetingelserFølgeseddel, batch/produktdata og kontrolregistrering
“Binderne er kontrolleret”Bindertype, placering, antal/afstand, indgreb, fald og korrosionsklasseFoto med mål/reference før hulrum lukkes
“Overliggeren er monteret”Type, orientering, vederlag, kote og eventuel midlertidig understøtningFoto, måling og reference til detailtegning
07Præfabrikerede dele – træKviste, facadeelementer og tagkassetterKlar til gennemgang
07Præfabrikerede dele – træIllustration vælges sammen

Kontrollen skal forbinde leverandørens detailprojektering og produktionskontrol med modtagelse og montage af den konkrete kvist, det enkelte facadeelement eller den enkelte tagkassette.

Typiske kontrolemner for præfabrikerede dele i træ

Leverancegrundlag

Godkendte tegninger, beregninger, produktionsmateriale, montagevejledning og ansvarsgrænser.

Identitet og materialer

Elementnummer, variant, dimensioner, træprodukter, plader, isolering, mærkning og sporbarhed.

Fugt og transport

Leveringsfugt, afdækning, transportskader, oplagring og fugtmåling før lukning.

Understøtninger

Placering, kote, vederlag, opklodsning, åbninger og forankringspunkter.

Montage og stabilitet

Løft, rækkefølge, midlertidig afstivning, tolerancer og permanent fastlåsning.

Samlinger og tæthed

Beslag, skruer, bolte, membraner, fuger, afvanding og tilslutning til øvrige konstruktioner.

Fra uklart krav til anvendeligt acceptkriterium

For uklartDet brugbare kriterium skal angiveDokumentation
“Det rigtige træelement”Elementnummer, revision, placering, orientering, projektspecifik variant og væsentlige materialerMærkning, følgeseddel, foto og montageplan
“Elementet er tørt”Accepteret fugtniveau, målemetode, målesteder og tidspunkt før indbygning eller lukningFugtmåleresultat med element- og placeringsreference
“Fastgørelserne er korrekte”Beslag/skruetype, dimension, antal, afstande, kantafstande, indgreb og underlagNærfotos før lukning og produktdokumentation
“Kvist eller tagkassette er monteret korrekt”Kote, flugt, vederlag, samlinger, tæthed, fastgørelse og midlertidig/permanent stabilitetIndmåling, foto og kontrolregistrering
Typiske kontrolafsnit

Kviste, facadeelementer og tagkassetter bør normalt oprettes som separate kontrolafsnit. På større projekter kan de desuden opdeles efter bygning, etage, tagflade, facade eller montageetape, så fugt, samlinger og fastgørelser kan spores til den konkrete leverance.

08Præfabrikerede dele – stålAltaner, trapper, baldakiner, rammer og mindre stålkonstruktionerNyt afsnit
08Præfabrikerede dele – stålIllustration vælges sammen

Kontrollen samler leverandørens projektering og værkstedsdokumentation med modtagekontrol, montage og den endelige fastgørelse til bygværket.

Typiske kontrolemner for præfabrikerede dele i stål

Leverancegrundlag

Godkendte beregninger, produktionstegninger, styklister, montageplan og ansvarsgrænser.

Identitet

Elementnummer, geometri, profil-/pladetykkelser, stålkvalitet, mærkning og sporbarhed.

Værkstedsudførelse

Svejsninger, boltehuller, beslag, tolerancer, overfladebehandling og produktionskontrol.

Modtagelse

Transportskader, deformationer, manglende dele, overfladeskader og overensstemmelse med følgeseddel.

Montage

Løft, rækkefølge, vederlag, koter, tolerancer, midlertidig stabilitet og fastlåsning.

Fastgørelser

Bolte, ankre, svejsninger, indgreb, tilspænding og tilslutning til beton, stål, træ eller murværk.

Fra uklart krav til anvendeligt acceptkriterium

For uklartDet brugbare kriterium skal angiveDokumentation
“Det rigtige stålelement”Elementnummer, revision, geometri, stålkvalitet, placering og orienteringMærkning, følgeseddel, certifikater og foto
“Elementet er uden skader”Tilladte deformationer og kriterier for svejsninger, kanter og overfladebehandling ved modtagelseModtagekontrol og fotos før montage
“Altanen eller trappen er monteret korrekt”Kote, lod/flugt, vederlag, afstand til bygværk, fastgørelsestype, antal og tilspændingIndmåling, nærfotos og fastgørelsesregistrering
“Montagen er stabil”Midlertidige foranstaltninger, montagerækkefølge og betingelser for permanent frigivelseMontagekontrol, foto og reference til montageplan
Typiske kontrolafsnit

Altaner, trapper og reposer, baldakiner samt øvrige præfabrikerede stålrammer bør normalt holdes adskilt. De kan yderligere opdeles efter bygning, etage, facade, type eller montageetape.

09Montagesystemer og solcellerSkinner, beslag, ankre, fastgørelser og taggrænsefladerKlar til gennemgang
09MontagesystemerIllustration vælges sammen

Kontrollen skal dokumentere, at systemet passer til underlaget og de projekterede laster, og at montagen ikke svækker den eksisterende konstruktion eller klimaskærm.

Typiske kontrolemner for montagesystemer

System og projektering

Systemtype, lastforudsætninger, spænd, modulplan og leverandørens projektering.

Underlag

Materiale, tykkelse, styrke, placering af bærende dele og eksisterende tilstand.

Beslag og skinner

Type, placering, afstande, samlinger, ekspansion og korrosionsforhold.

Fastgørelser

Ankre/skruer, dimension, indgreb, kantafstand, tilspænding og eventuelle prøvetræk.

Solcellemoduler

Placering, klemmer, klemzoner, afstande, kabelføring og adgangsforhold.

Tag og tæthed

Gennemføringer, inddækninger, afvanding, membraner og beskyttelse af tagfladen.

Fra uklart krav til anvendeligt acceptkriterium

For uklartDet brugbare kriterium skal angiveDokumentation
“Systemet er monteret efter vejledningen”Vejledning/revision, systemvariant, beslagafstande, spænd og projektspecifik layoutreferenceKontrolskema, systemtegning og oversigtsfotos
“Fastgørelserne er korrekte”Type, dimension, indgreb, underlag, antal, afstande og tilspændings-/prøvningskravNærfotos, måling, prøvningsrapport og produktdata
“Taget er tæt”Godkendt gennemførings-/inddækningsløsning og kontroltidspunkt før tildækningFotos af alle gennemføringstyper og afsluttende tæthedskontrol
10Brandisolering af stålSystemvalg, underlag, tykkelse, samlinger og sporbarhedKlar til gennemgang
10BrandisoleringIllustration vælges sammen

Kontrollen skal forbinde den krævede brandmodstand og stålprofilens forudsætninger med det valgte system og den faktisk udførte lagtykkelse eller beklædning.

Typiske kontrolemner for brandisolering af stål

Brandkrav

Krav til brandmodstand, kritisk ståltemperatur og afgrænsning af de beskyttede dele.

Systemdokumentation

Godkendt system, anvendelsesområde, ETA/klassifikation og leverandøranvisning.

Underlag

Stålprofil, profilfaktor, renhed, primer, vedhæftning og kompatibilitet.

Udførelse

Lagopbygning, beklædning, fastgørelser, samlinger, hjørner og tilslutninger.

Tykkelse

Krav, målesteder, målemetode, omfang og accept af enkelt-/middelværdier.

Reparation og aflevering

Skader, gennembrydninger, reparationer, mærkning og samlet kontrolrapport.

Fra uklart krav til anvendeligt acceptkriterium

For uklartDet brugbare kriterium skal angiveDokumentation
“Brandmalingen har korrekt tykkelse”System, profil/sektion, krævet tørfilmstykkelse, målemetode, måleomfang og acceptregelLagtykkelsesrapport med profil- og målestedsreference
“Brandpladerne er monteret korrekt”Pladetype/-tykkelse, lag, samlinger, fastgørelser, afstande og detaljereferenceFotos før lukning, produktdata og kontrolskema
“Brandisoleringen er tæt”Krav til samlinger, afslutninger, gennembrydninger og reparationer for det valgte systemDetaljefotos, afvigelsesbehandling og afsluttende gennemgang
Samme struktur – forskellige krav

De konkrete tolerancer, styrker, lagtykkelser, tilspændingskrav og prøveomfang skal altid hentes fra det aktuelle projektgrundlag, den relevante udførelsesstandard og producentens dokumentation.

12

Erfaringer fra virkeligheden

Praktiske eksempler

Eksempelbiblioteket viser, hvordan DS 1140 skal tilpasses konstruktionen, entrepriseformen og den dokumentation, der faktisk findes. Projekterne i denne grundversion kan udskiftes uden at ændre kursusstrukturen.

Fast ramme for gennemgangen

1. Projekt og udfordring 2. Dokumentationskæde 3. Kritiske kontrolpunkter 4. Læring til næste projekt
01Hornbæk HotelStort renoveringsprojektRenovering

Hvordan dokumenterer og kontrollerer man nye stålkonstruktioner, når de skal passe ind i et eksisterende bygværk?

14forskellige stålemner

Projektet spænder fra midlertidig stabilitet og hovedbærende rammer til altaner, trapper, værn og mindre bygningsdele. Det gør Hornbæk Hotel velegnet til at vise, hvordan én samlet kontrolplan opdeles i overskuelige kontrolafsnit.

Stålkonstruktionen omfatter

01 · Under udførelsen

Midlertidig stabilitet

  • Midlertidig afstivning af hele konstruktionen under udførelsen

02 · Hovedkonstruktion

Bærende rammer og forstærkninger

  • Rammekonstruktion i stueetagen
  • Forstærkning af etagedæk
  • Indskudte dæk
  • Overliggere over nye døråbninger
  • Stålkonstruktion på 4. sal
  • Ståloverliggere i stueetagen

03 · Udvendige konstruktioner

Tilbygning og opholdsarealer

  • Pergola/veranda i stueetagen
  • Overlys i tilbygning
  • Altaner
  • Baldakin

04 · Adgang og personsikring

Trapper og værn

  • Franske værn
  • Værn generelt
  • Ståltrapper
01Rammekonstruktion i stueetagen4 fotos · permanent afstivning

De røde skråstivere er permanente og indgår i rammekonstruktionens virkemåde.

02Forstærkning af etagedæk1 foto · træbjælke og skrueforbindelse

Etagedækket forstærkes med et supplerende træelement, som forbindes til det eksisterende bjælkelag med konstruktionsskruer. Kontrollen skal omfatte både træet og den mekaniske forbindelse.

03Indskudte dæk3 fotos · bæresystem, samling og overblik

Det indskudte dæk udføres med galvaniserede stålprofiler mellem de røde primærbjælker. Serien viser både systemets gentagelse og den lokale fastgørelse, før konstruktionen lukkes.

04Overliggere og nye åbninger2 fotos · vederlag og understøtning

Overliggere over nye dør- og facadeåbninger kontrolleres som gentagne, men stedsspecifikke konstruktionsdele.

05Stålkonstruktion på 4. sal5 fotos · rammesystem, samlinger og montage

På 4. sal etableres et nyt rammesystem oven på den eksisterende etage under totalinddækningen. Serien følger konstruktionen fra arbejdsområdet før montagen til de opstillede søjler og bjælker samt en synlig knudepunktsdetalje.

06Overlys i tilbygningen2 fotos · geometri og glasfelter

Overlyset er en rumlig stålkonstruktion, hvor geometri, knudepunkter og grænsefladen til glas og facade skal passe sammen.

07Pergola og veranda2 fotos · færdig konstruktion

Den færdige veranda viser den lange, gentagne stålkonstruktion og dens tilslutning langs facaden.

08Altaner og øvrige værn5 fotos + 1 detalje · helhed, samlinger og forankring

Værn er både et sikkerhedselement og en stålkonstruktion. Serien kobler værnets samlede forløb med gentagne facadefelter og en konkret samling mellem to værnfag. Højde, åbninger, stivhed, samlinger og fastgørelse skal dokumenteres.

Tegningsdetalje for forankring af altanværn i murværk med murankre
06 · Forankring i murværkDetaljen angiver mindst 2 stk. M12 Hilti HIT-HY 70 murankre, diagonalt placeret i udvalgte huller, med 300 mm sættedybde i tegl og en dokumenteret udtræksprøve på 2,6 kN. Hvor det er muligt, placeres øverste anker i betondækket som vist.
09Franske værn2 tegninger · geometri, mål og dokumentstatus

Her tager gennemgangen udgangspunkt i tegninger frem for montagefotos. Tegningerne bruges til at fastlægge værnets geometri og placering og til at kontrollere, at A5-dokumentationen henviser til det grundlag, som svarer til den faktisk udførte løsning.

10Ståltrapper2 fotos · underside og samlinger

Trappen kontrolleres som en samlet konstruktion fra understøtning og vanger til trin, repos, samlinger og værn.

11Baldakin2 fotos · ophæng og færdig montage

Baldakinen er en mindre konstruktion, men dens udkragning, ophæng og facadefastgørelse gør kontrol af samlingerne vigtig.

12Midlertidig afstivning under udførelsenFotomateriale mangler

De viste røde diagonaler er permanente. Der er derfor ikke udvalgt billeder af dem som dokumentation for midlertidig afstivning.

Det vil være nyttigt at tilføje:et oversigtsfoto af stabiliseringssystemet under montage samt nærfotos af fastgørelserne, før afstivningen fjernes.
13AS BUILT4 billeder · før, projektvision og afsluttende helhed

AS BUILT afslutter Hornbæk-casen. Billedserien viser rejsen fra den oprindelige bygning over projektets visualiserede intention til den afsluttende helhed. Visualiseringerne er et sammenligningsgrundlag – de er ikke i sig selv dokumentation for den faktisk udførte konstruktion.

Forslag til visuel montagefortælling

01

Før montagen

Oversigtsfoto af bygningen, eksisterende forhold, adgangsveje og indmåling. Vis, hvad montørerne møder på pladsen.

Godt billede: samme fotopunkt før og efter indgrebet.
02

Midlertidig afstivning

Vis afstivningens placering, fastgørelse og sammenhæng, mens dele af den eksisterende konstruktion ændres.

Kontrolspørgsmål: Hvad sikrer stabiliteten i denne fase?
03

Hovedmontagen

Følg rammer, etagedæksforstærkninger, indskudte dæk og konstruktionen på 4. sal fra løft til endelig placering.

God serie: løft, midlertidig fastholdelse, indmåling og færdig montage.
04

Samlinger og grænseflader

Gå tæt på vederlag, bolte, svejsninger, forankringer og mødet mellem nyt stål og den eksisterende bygning.

Kontrolspørgsmål: Kan fotoet dokumentere både sted og resultat?
05

De mindre stålemner

Vis overliggere, overlys, pergola, altaner, trapper, værn og baldakin som selvstændige kontrolafsnit.

Godt billede: ét oversigtsfoto og ét detaljefoto pr. konstruktionstype.
06

Før lukning og aflevering

Fotografér skjulte samlinger før inddækning og afslut med de færdige konstruktioner samt eventuelle udbedrede afvigelser.

Kontrolspørgsmål: Hvad vil være umuligt at dokumentere i morgen?

Hvert montagebillede bør kunne stå alene

Hvor?Konstruktionsafsnit og placering Hvornår?Dato og montagetrin Hvad?Kontrolpunkt og acceptkriterium Resultat?Godkendt, afvigelse eller opfølgning
02PilenUdsigtstårn ved FemernSærkonstruktion

Hvordan kan en markant stålkonstruktion præsenteres overordnet – og samtidig vise, hvor udførelseskontrollen bliver konkret?

9billeder fra pladsen

Pilen ved Femern bruges som en kort, visuel projektfortælling. Billederne bevæger sig fra leverede ståldele over det rejste bæresystem til udvalgte boltesamlinger. Pointen er at vise sammenhængen mellem helheden og de detaljer, som skal kunne spores og kontrolleres.

01

Delene ankommer

Profiler, søjler og forbindelsesplader giver mulighed for kontrol af identifikation, geometri, overflade og forberedte huller.

02

Bæresystemet rejses

Oversigtsbillederne viser søjler, hovedbjælker, afstivning og den høje endekonstruktion i deres indbyrdes sammenhæng.

03

Samlingerne dokumenteres

Nærbillederne gør boltgrupper, plader, kontaktflader og tilgængelighed for slutkontrol synlige.

03BaseCampRenovering og nybygGrænseflader

Hvordan bruger vi konstruktionsdetaljerne til at fastlægge præcise kontrolemner, før stålet produceres og monteres?

6detaljer · K308–K313

Tegningssættet for tagboligerne opdeler stålkonstruktionen i seks samlinger. Hver detalje læses som et kontrolgrundlag: placering, profiler, plader, bolte, svejsninger og afhængigheder omsættes til punkter i kontrolplanen.

Detaljeindeks for BaseCamp tagboliger med K308 til K313 Åbn tegningsoversigtenBC_K09_H05_E0X_300 · mål 1:10 · tegningerne kan åbnes i fuld størrelse
K308Stålsøjlesamling ved skotrende ved facadeHEB200 · IPE300 · HEB300
K308 stålsøjlesamling ved skotrende ved facadeÅbn K308 i fuld størrelse

Det tegningen viser

To SB01 HEB200 møder en SB06 IPE300 over SS02 stålsøjle HEB300 ved akse 5. Samlingen er vist med PL12×300×236, PL12×300×300 og PL12×160×310 samt de angivne mål omkring plader og boltgrupper.

Kontrolemner

  • Akse 5 samt søjlens og bjælkernes indbyrdes placering.
  • Profiltyperne HEB200, IPE300 og HEB300.
  • Pladetykkelser og mål: 12 mm samt de tre angivne pladestørrelser.
  • Boltgruppernes antal, placering og kantafstande iht. detaljen.
  • Afklaring af noten “Dimensionering ikke verificeret” før produktion.
K309Principdetalje over 3. sal mellem 5–BIPE300 · HEB180 · vindkryds
K309 principdetalje over 3. sal mellem akse 5 og BÅbn K309 i fuld størrelse

Det tegningen viser

SB06 IPE300 samles med SS01 stålsøjle HEB180 og F01 CHS svejst rør Ø33,7 som vindkryds. Endepladen er PL10×180×180 mm, påsvejst HEB180-søjlen med a = 4 mm. Tegningen angiver fire Y12-bolte med spændskive og møtrik, klasse 8.8.

Kontrolemner

  • Placering ved akserne 5 og B samt de viste 150/180 mm hovedmål.
  • Profil, vindkryds og endeplade svarer til detaljetags og mål.
  • Fire Y12-bolte, spændskiver, møtrikker og klasse 8.8.
  • Svejsning mellem endeplade og HEB180: a = 4 mm.
  • Beslag og afstivning udføres og placeres iht. leverandør.
  • Afklaring af “Dimensionering ikke verificeret”.
K310Principdetalje over 3. sal ved A/11–12, kip facadeHEB200 · IPE300 · kip +20,250
K310 principdetalje over 3. sal ved A 11 til 12 kip facadeÅbn K310 i fuld størrelse

Det tegningen viser

To SB01 HEB200 møder SB06 IPE300 i kip ved kote +20,250. PL12×200×300 mm er påsvejst IPE300, og endeplade PL12×200×385 mm er påsvejst HEB200. Samlingen har PL20 kropsafstivning, 2M12 bolte klasse 8.8 på hver side og svejsning a = 5 mm.

Kontrolemner

  • Kipkote +20,250, akse A og placering mellem 11–12.
  • HEB200- og IPE300-profiler samt kipgeometrien.
  • PL12-pladernes mål og PL20-kropsafstivningen.
  • 2M12 klasse 8.8 på hver side og de viste boltplaceringer.
  • Svejsning a = 5 mm og de angivne hovedmål.
  • Afklaring af “Dimensionering ikke verificeret”.
K311Principdetalje rammehjørnesamling ved A/12HEB200 · IPE270 · HEB300
K311 principdetalje for rammehjørnesamling ved A og 12Åbn K311 i fuld størrelse

Det tegningen viser

Rammehjørnet ved akse 12 samler SB01 HEB200 og SB03 IPE270 med SS02 stålsøjle HEB300. Detaljen viser især geometrien og profilernes indbyrdes placering ved tagfald og facade.

Kontrolemner

  • Placering ved A/12 og tilpasning til den viste taggeometri.
  • Profilidentitet: HEB200, IPE270 og HEB300.
  • Bjælkernes møde med søjlen, retning, niveau og indbyrdes placering.
  • At produktionstegningen supplerer de samlingsdata, som denne principdetalje ikke angiver.
  • Afklaring af “Dimensionering ikke verificeret”.
K312Principdetalje over 3. sal ved D/11–12, kipHEB200 · IPE300 · kip +20,250
K312 principdetalje over 3. sal ved D 11 til 12 kipÅbn K312 i fuld størrelse

Det tegningen viser

To SB01 HEB200 møder SB06 IPE300 i kip ved kote +20,250. PL12×200×300 mm er påsvejst IPE300, og endeplade PL12×200×385 mm er påsvejst HEB200. Samlingen har PL20 kropsafstivning og 2M12 bolte klasse 8.8 på hver side.

Kontrolemner

  • Kipkote +20,250 og placering ved D/11–12.
  • HEB200- og IPE300-profiler samt samlingens symmetri.
  • PL12-pladernes mål og PL20-kropsafstivningen.
  • 2M12 klasse 8.8 på hver side.
  • Sporbarhed til reference BC_K09_H01_E03_131.
  • Afklaring af “Dimensionering ikke verificeret”.
K313Samling af stål mellem 5/B–CHEB200 · IPE300 · HEB300 · vindkryds
K313 stålsamling mellem akse 5 B og CÅbn K313 i fuld størrelse

Det tegningen viser

Samlingen mellem 5/B–C kombinerer F01 CHS svejst rør Ø33,7 som vindkryds med SB01 HEB200, SB06 IPE300 og SS02 stålsøjle HEB300. Snit og 3D-udsnit viser vindkrydsets tilslutning og bjælkernes møde ved søjlen.

Kontrolemner

  • Placering mellem akse 5 og B–C.
  • Profilidentitet for HEB200, IPE300, HEB300 og CHS Ø33,7.
  • Vindkrydsets retning, placering og tilslutning til søjlen.
  • Bjælkernes indbyrdes geometri og samling ved søjlehovedet.
  • Sporbarhed til reference BC_K09_H01_E03_131.
  • Afklaring af “Dimensionering ikke verificeret”.
13

Brug det som opslagsværk

FAQ – hele DS 1140-forløbet

De vigtigste spørgsmål fra præsentationen samlet ét sted. Åbn et spørgsmål for det korte svar, den praktiske betydning og en genvej tilbage til det relevante kapitel.

12spørgsmål og svar
01Rammer og ansvar
02Planlægning af kontrol
03Udførelse og registrering
04Aflevering
01

Før projektstart

Rammer og ansvar

01Hvad er formålet med DS 1140?Grundlaget

At planlægge, udføre og dokumentere kontrol af arbejdet med bærende konstruktioner.

Standarden skaber en sporbar kæde fra projektgrundlag og kontrolplan til kontrolregistrering, kontrolrapport og konstruktion som udført. Kontrollen skal vise, om udførelsen stemmer med det godkendte projekt.

Se introduktionen
02Hvornår skal DS 1140 anvendes?Anvendelse

Når udførelsen af en bærende konstruktion er omfattet af kravene til dokumentation og kontrol.

Det omfatter både permanente og midlertidige bærende konstruktioner samt relevante dele ved nybyggeri, ombygning og renovering. Den konkrete afgrænsning fastlægges i projektgrundlaget.

Se anvendelse og konstruktionsklasse
03Hvem har ansvaret for hvad?Roller

Den projekterende fastlægger grundlaget; den udførende planlægger, udfører og registrerer kontrollen af sit arbejde.

  • Bygværksprojekterende samler og koordinerer dokumentationen for bygværket.
  • Afsnitsprojekterende leverer grundlag og kontrolplan for sit konstruktionsafsnit.
  • Den udførende gennemfører kontrollen og leverer registreringer og udførelsesdokumentation.
Se ansvar og grænseflader
02

Før udførelsen

Planlægning af kontrol

04Hvad skal en brugbar kontrolplan indeholde?B.2.2.2.X

Et konkret svar på: hvad kontrolleres, mod hvilket grundlag, hvordan, hvor meget, hvornår og med hvilken dokumentation?

Et kontrolpunkt skal kunne udføres uden at kontrollanten først skal gætte på acceptkriteriet. Henvis til præcise tegninger, beskrivelser, standarder og tolerancer.

Se det praktiske kontrolskema
05Hvordan fastlægges kontrolemner og acceptkriterier?Fra projekt til handling

Start med konstruktionen og de kritiske detaljer – ikke med en standardskabelon.

Læs planer, samlingsdetaljer, beskrivelser og leverandørkrav. Omsæt hvert relevant forhold til noget, der kan observeres, måles eller dokumentkontrolleres. Kapitel 10 viser samme metode for ti forskellige konstruktionstyper.

Se konstruktioner og acceptkriterier
06Hvad er et stop-punkt?Hold point

Et punkt, hvor arbejdet ikke må fortsætte, før en bestemt kontrol eller godkendelse foreligger.

Stop-punkter placeres før kritiske eller skjulte forhold bliver utilgængelige – eksempelvis før støbning, lukning, permanent fastlåsning eller fjernelse af midlertidig afstivning. Det skal fremgå, hvem der frigiver arbejdet.

Se kontrolplanens tidspunkt og omfang
03

På værksted og byggeplads

Udførelse og registrering

07Hvad er forskellen på kontrolplan og kontrolregistrering?Plan kontra resultat

Kontrolplanen beskriver den planlagte kontrol; registreringen dokumenterer, hvad der faktisk blev kontrolleret og fundet.

En registrering skal kunne spores til kontrolpunkt, konstruktionsdel, sted, dato, kontrollant, anvendt grundlag, resultat og eventuelle bilag. “OK” alene er sjældent tilstrækkeligt.

Se kontrolregistreringsrapporten K1.X
08Hvordan dokumenteres en stikprøve?Omfang

Registrér population, krævet procent, udvælgelsesmetode og præcis hvilke emner der blev kontrolleret.

Ved 100 søjler og 20 % kontrol udvælges 20 søjler. Registreringen skal vise, hvilke 20 der blev valgt, hvordan de blev valgt, acceptkriteriet og resultatet for hver enkelt. En afvigelse kan udløse udvidet kontrol.

Se omfang i kontrolplanen
09Hvornår er et foto god kontroldokumentation?Fotodokumentation

Når fotoet dokumenterer det konkrete kontrolpunkt og kan identificeres bagefter.

Fotoet bør vise både sammenhæng og detalje samt knyttes til sted, konstruktionsdel, dato og kontrolpunkt. Supplér med målestok eller måleværdi, hvor accepten afhænger af en dimension eller tolerance.

Se krav til dokumentation
04

Fra afvigelse til afslutning

Afvigelser og aflevering

10Hvad gør vi, når kontrollen finder en afvigelse?Lukket kredsløb

Beskriv forholdet, stop eller afgræns arbejdet efter behov, og få dispositionen godkendt af den rette part.

Registrér placering, krav, faktisk forhold, årsag, beslutning, korrigerende handling og efterkontrol. Afvigelsen er først lukket, når resultatet er accepteret og ændringen er ført videre til den relevante slutdokumentation.

Se kontrolrapport og afvigelser
11Hvad er forskellen på kontrolrapport og konstruktion som udført?B3.X og A5.X

Kontrolrapporten sammenfatter kontrollens gennemførelse; A5.X beskriver den konstruktion, der faktisk blev udført.

Kontrolrapporten samler resultater, stikprøver, mangler og lukkede afvigelser. Konstruktion som udført indeholder de opdaterede tegninger, ændringer, materialer og løsninger, så slutmaterialet svarer til virkeligheden.

Se dokumentationskæden ved aflevering
12Hvornår er DS 1140-afleveringen klar?Slutkontrol

Når alle planlagte kontroller er gennemført, afvigelser er lukket, og hele dokumentationskæden er komplet og sporbar.

  • Gældende projektgrundlag og kontrolplan foreligger.
  • Kontrolregistreringerne kan spores til de enkelte kontrolpunkter.
  • Kontrolrapporten viser samlet status og eventuelle afvigelser.
  • A5.X afspejler den faktisk udførte konstruktion.
Se den samlede DS 1140-proces

Opsamling

En stærk aflevering begynder før udførelsen

Grundlaget skal være entydigt.

Kontrolplanen skal beskrive handlingen og accepten.

Registreringen skal kunne spores til kontrolpunktet.

Afleveringen skal afspejle den konstruktion, der faktisk blev udført.

Faglige kilder

Bygningsreglementets vejledning til kapitel 30

DS/INF 1140:2022, vejledning til DS 1140:2019

Denne masterclass er undervisningsmateriale. Det aktuelle projektgrundlag, bygningsreglementet og gældende standarder har forrang.

14

Fortsæt efter masterclassen

Viden, inspiration og sparring fra hirsch.nu

hirsch.nu

Vi arbejder for at gøre kvalitetssikring og DS 1140 konkret, forståeligt og anvendeligt i praksis. Følg med, når vi deler erfaringer, værktøjer og nye faglige indsigter.

DS 1140 Masterclass

Tak for i dag

Spørgsmål og faglig sparring er altid velkomne.

kontakt@hirsch.nu
Kontrolrapport