Det dækker DS 1140
DS 1140:2019 omhandler almen kontrol af udførelsen af bygningers bærende konstruktioner. Kontrollen knytter sig til konstruktionsdele og til de aktiviteter, hvor fejl kan opstå.
Digital håndbog og undervisningsmateriale
Kvalitetssikring og dokumentation af bærende konstruktioner med fokus på den udførendes ansvar, kontrolarbejdet og en sporbar aflevering.
Baggrund og ansvar
Formålet med kontrol af udførelsen er at sikre, at materialer, produkter og indbygning svarer til det projekterede grundlag.
Den udførende entreprenør planlægger, gennemfører, dokumenterer og følger op på den almene kontrol af udførelsen. Kontrolarbejdet skal derfor tænkes ind, før produktion og montage begynder.
DS 1140:2019 omhandler almen kontrol af udførelsen af bygningers bærende konstruktioner. Kontrollen knytter sig til konstruktionsdele og til de aktiviteter, hvor fejl kan opstå.
Særlig kontrol, tredjepartskontrol og kontrol af rent æstetiske krav reguleres ikke af DS 1140 alene. De kan stadig være relevante efter bygningsreglementet og projektets krav.
B2.2.2.XStatisk kontrolplanDet planlagte kontrolarbejde
B3.2.2.XStatisk kontrolrapportDet gennemførte kontrolarbejde
K1.XKontrolregistreringsrapportBekræfter, at kontrollen følger planen, og at afvigelser er behandlet
A5.XKonstruktion som udførtDen endelige udførelse og dens bilag
Bygningsreglementets kapitel 30 fastlægger kravene til kontrol af dokumentation og udførelse. DS/EN 1990 med dansk nationalt anneks angiver principper for kontrol. DS 1140 systematiserer den almene kontrol af udførelsen. De enkelte udførelsesstandarder, eksempelvis DS/EN 1090 for stålkonstruktioner, leverer de fagspecifikke krav.
Før kontrolplanen
Kontrolplanen kan først blive entydig, når den bygværksprojekterende har fastlagt konstruktionernes rammer.
Det skal fremgå, hvilke dele af leverancen der indgår i den bærende konstruktion.
KK1–KK4 skal være fastlagt og sammenhængende for bygværk og konstruktionsafsnit.
EXC1–EXC3 skal fremgå for de relevante konstruktionsdele, så krav og kontrolomfang kan fastlægges.
Projektet skal angive eventuelle særlige kontrolpunkter, grænseflader eller risikoforhold.
Manglende konstruktionsklasse, udførelsesklasse eller uafklarede konstruktionsdele skal afklares, før kontrolplanen færdiggøres.
| Dokument | Betegnelse | Hvad granskes |
|---|---|---|
| A1.1 | Konstruktionsgrundlag | Forudsætninger, klasser, afgrænsning og grænseflader |
| A2.1 | Statiske beregninger | De forudsætninger, som udførelsen og kontrollen bygger på |
| A3.1 | Konstruktionstegninger og modeller | Mål, placering, samlinger, materialer og udførelsesinformation |
| A4.1 | Konstruktionsændringer | Ændringer, der påvirker udførelsen eller kontroldokumentationen |
| B1.1 | Statisk projektredegørelse | Organisation, konstruktionsafsnit og dokumentationens opbygning |
| B2.2.1 | Kontrolplan for udførelsen, bygværk | Særlige kontroller og krav, som den udførendes plan skal indarbejde |
B2.2.2.X
Kontrolplanen beskriver, hvad der skal kontrolleres, hvem der udfører kontrollen, hvordan kontrollen gennemføres, og hvordan resultatet dokumenteres.
Hold hoveddokumentet generelt, og læg projektspecifikke kontrolpunkter, udførelsesstandarder, kontrolafsnit og kompetencekrav i tydelige bilag.
1.1Kontrolarbejdet Grundlag, omfang, afgrænsning og overordnet fremgangsmåde.
1.2Organisering Styring af kontrolarbejdet og fordeling mellem kontrolformer.
1.3Kontrollanter Roller, kvalifikationer og nødvendige kompetencer.
1.4Assistance Hvordan kontrollanten styrer hjælpere og kvaliteten af deres arbejde.
1.5Afvigelser Håndtering, korrigerende handlinger og eventuel udvidet kontrol.
2.1Generelt Den overordnede håndtering af almen kontrol.
2.2Udførelsesklasser Anvendte klasser og reference til grundlaget.
2.3Kontrolafsnit Opdeling af arbejdet i entydige og håndterbare enheder.
2.4Udvælgelse Begrundelse for stikprøver og fokus på risikofyldte forhold.
2.5Kontrolpunkter Reference til kontrolskemaernes konkrete aktiviteter.
Planen beskriver omfanget af den særlige kontrol og henviser til de projektkrav eller bilag, som fastlægger de konkrete kontrolpunkter. DS 1140 regulerer den almene kontrol. Særlige kontroller skal derfor håndteres sammen med projektets og bygningsreglementets øvrige krav.
4.1Overordnet dokumentationsform og struktur.
4.2Registrering af almene kontroller.
4.3Registrering af særlige kontroller.
4.4Dokumentation af afvigelser og opfølgning.
4.5Kontrol af selve kontroldokumentationen.
Bilagslisten viser, hvor kontrolskemaer, registreringer, kompetencedokumentation, udførelsesstandarder og opfølgning på afvigelser findes.
Nr.Entydig reference mellem plan, registrering og bilag.
EmneDen aktivitet eller egenskab, som kontrolleres.
KonstruktionsdelDen konkrete bjælke, søjle, samling eller anden del.
GrundlagTegning, beskrivelse, beregning eller udførelsesstandard.
MetodeVisuel kontrol, måling, prøvning eller dokumentgennemgang.
OmfangMaksimumskontrol, stikprøve eller udvidet kontrol.
TidspunktFør, under eller efter udførelsen.
AcceptMålbart krav, tolerance eller entydig reference.
DokumentationFoto, måleresultat, følgeseddel, certifikat eller signatur.
BemærkningForudsætninger, særlige forhold og nødvendige henvisninger.
Fra enkel række til komplet kontrolplan
De tre første eksempler viser grundprincippet fra bestilling over modtagelse til montage. Derefter kan den komplette case for et taghus foldes ud – med projektmetadata og 50 konkrete kontrolpunkter fra B.1 til B.6.
Vigtigt: Omfang, tidspunkt og acceptkriterier skal altid tilpasses det konkrete projekt, projektmaterialet og virksomhedens kontrolplan.
| Nr. | Emne | Konstruktionsdel | Grundlag | Metode | Omfang | Tidspunkt | Acceptkriterium | Dokumentation | Bemærkninger |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| B3.1 | HEB 140 bjælker | Stålkonstruktion | Projekttegninger og beskrivelse | Visuel kontrol og sammenholdelse med bestillingsliste | KK2 – stikprøvekontrol, eksempelvis 10 % | Før bestilling | Profil, stålkvalitet, antal og mål svarer til projektmaterialet | Kontrolsignatur på bestillingsliste. Materialedata, DoP og certifikater arkiveres i A5.X | Afvigelser afklares med den projekterende før bestilling |
| B3.2 | HEB 160 bjælker | Stålkonstruktion | Projekttegninger og beskrivelse | Visuel kontrol og sammenholdelse med bestillingsliste | KK2 – stikprøvekontrol, eksempelvis 10 % | Før bestilling | Profil, stålkvalitet, antal og mål svarer til projektmaterialet | Kontrolsignatur på bestillingsliste. Materialedata, DoP og certifikater arkiveres i A5.X | Kontrollér særligt varianter med ensartede betegnelser |
| B3.3 | Vederlagsplader | Understøtninger for stålbjælker | Detaljetegninger og beskrivelse | Visuel kontrol og sammenholdelse med stykliste | KK2 – stikprøvekontrol, eksempelvis 10 % | Før bestilling | Pladetype, stålkvalitet, antal, geometri og hulplacering svarer til projektmaterialet | Kontrolsignatur på stykliste. Materialedata og certifikater arkiveres i A5.X | Eventuelle værkstedstegninger skal være godkendt før produktion |
| Nr. | Emne | Konstruktionsdel | Grundlag | Metode | Omfang | Tidspunkt | Acceptkriterium | Dokumentation | Bemærkninger |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| B4.1 | Leverede stålprofiler | HEB-bjælker og søjler | Godkendt bestilling, følgeseddel, projekttegninger og mærkningskrav | Visuel kontrol, identifikation af mærkning og kontrolmåling efter behov | Alle leverancer; omfang af målinger fastlægges i kontrolplanen | Ved modtagelse og før indbygning | Profil, stålkvalitet, antal og længder svarer til bestillingen. Ingen synlige transportskader, deformationer eller væsentlig korrosion | Følgeseddel, fotos, målte værdier og signeret modtageregistrering i K1.X | Materialet mærkes og holdes adskilt, hvis identiteten ikke kan dokumenteres |
| B4.2 | Bolte, møtrikker og skiver | Boltesamlinger | Projektbeskrivelse, bestilling og leverandørens mærkning | Kontrol af emballage, mærkning, dimension, parti og overflade | Alle leverede partier | Ved modtagelse og før udpakning til montage | Komponenttype, dimension og egenskaber svarer til projektmaterialet. Emballagen er intakt, og sporbarhed kan opretholdes | Foto af mærkning, følgeseddel, certifikater og registrering i K1.X | Forskellige boltpartier opbevares adskilt og tørt |
| B4.3 | Vederlagsplader | Understøtninger for bjælker | Stykliste, detaljetegninger og bestilling | Optælling, visuel kontrol og stikprøvevis kontrolmåling | Alle emner identificeres; måleomfang iht. kontrolplan | Ved modtagelse og før montage | Antal, mærkning, geometri og hulplacering svarer til stykliste og tegninger. Emnerne er ubeskadigede | Fotos, målte værdier, følgeseddel og registrering i K1.X | Afvigende emner sættes i karantæne og behandles efter afvigelsesproceduren |
| Nr. | Emne | Konstruktionsdel | Grundlag | Metode | Omfang | Tidspunkt | Acceptkriterium | Dokumentation | Bemærkninger |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| B5.3.1 | Placering og retning | Søjler og bjælker | Montagetegninger, akseplan og projektets tolerancer | Visuel kontrol og opmåling med relevant måleudstyr | Alle hovedbærende dele eller det omfang, der er fastlagt i kontrolplanen | Efter foreløbig montage og før permanent fastgørelse | Akser, koter, orientering og understøtninger er udført inden for projektets angivne tolerancer | Måleresultater, fotos og registrering i K1.X med reference til placering | Midlertidig afstivning må ikke fjernes før frigivelse |
| B5.3.2 | Boltesamlinger | Samlinger mellem bjælker, søjler og beslag | Samlingstegninger, montagevejledning og projektbeskrivelse | Visuel kontrol af komponenter og samling samt kontrol af tilspænding efter den foreskrevne metode | Kontrolomfang iht. kontrolplan; alle kritiske samlinger identificeres | Efter tilspænding og før samlingen tildækkes | Korrekte bolte, skiver og møtrikker er anvendt. Antal, placering og tilspænding svarer til projektmateriale og montagevejledning | Fotos, registrerede måleresultater og signeret K1.X | Den anvendte kontrolmetode og eventuelt måleudstyr angives i registreringen |
| B5.3.3 | Færdig stålkonstruktion | Samlet bærende stålsystem | Projekttegninger, kontrolplan og montagerækkefølge | Samlet visuel kontrol, opmåling og gennemgang af tidligere kontrolpunkter | Hele den færdige konstruktion før aflevering eller tildækning | Når montagen er afsluttet | Alle dele og samlinger er monteret, afstivninger er etableret, og registrerede afvigelser er lukket eller accepteret | Oversigtsfotos, målerapport, afsluttet K1.X og samlet kontrolrapport i K2.X | Kontrolregistreringen skal kunne spores til de konkrete konstruktionsdele |
Praktisk case fra en virkelig A3-kontrolplan
Åbn først metadata, og arbejd derefter ned gennem kontrolafsnittene. Hvert kontrolpunkt kan foldes ud og viser grundlag, metode, omfang, tidspunkt, acceptkriterium, dokumentation og en praktisk arbejdsgang.
B3.2.2.X
Kontrolrapporten beskriver det arbejde, der faktisk blev gennemført. Den skal kunne læses sammen med kontrolplanen og de underliggende registreringer.
Kontrolpunkter, metode, omfang, tidspunkt og acceptkriterier.
Resultater, kontrollanter, afvigelser, opfølgning og bilag.
K1.X angiver, at kontrollerne er udført efter kontrolplanen, at de bagvedliggende kontrolrapporter er fundet i orden, og at afvigelser er behandlet. Rapporten kan dække én eller flere kontrolrapporter, men den erstatter dem ikke. Det skal fremgå tydeligt, hvilken kontroldokumentation K1.X omfatter.
En mappe med fotos er ikke i sig selv en kontrolrapport. Hvert foto eller registreringsbilag skal kunne forbindes til et kontrolpunkt, en konstruktionsdel og et resultat.
Praktisk eksempel · gennemgående Novo-case
Den færdige kontrolrapport for taghusets stålkonstruktion viser hele kæden fra grundlag og materialer til udførelseskontrol og afslutning. Her er rapporten kogt ned til de steder, der er mest lærerige i praksis.
Det skal deltagerne se
Undervisningsgreb: Bed deltagerne finde vejen fra et punkt i B.5 tilbage til grundlaget i B.1/B.2 og frem til afslutningen i B.6.
Her vises et koncentreret udvalg fra det faktiske rapportafsnit. Åbn billederne for at se hele siden og brug dem til at drøfte, om registreringen giver tilstrækkelig sporbarhed mellem kontrolemne, placering, tegning, foto og resultat.
Registreringen lokaliserer samlingen på planen, viser detaljen og følger op med oversigts- og nærfotos. Kommentaren beskriver den anvendte bolt, skive og møtrik.
Tal om: Kan en anden person entydigt genfinde den kontrollerede samling?
Planudsnit og detailmarkering kobles til fotos af den udførte samling. Rapporten angiver samtidig antallet og typen af forbindelsesmidler.
Tal om: Viser foto og kommentar det samme forhold som kontrolpunktet kræver?
Kontrolstedet er markeret på planen og dokumenteret med både oversigtsfoto og nærfoto. Kommentaren registrerer seks betonskruer i betondækket.
Tal om: Er antallet dokumenteret, og kan fastgørelsens øvrige acceptkriterier efterprøves?
Eksemplerne viser god sporbarhed mellem plan, detalje og foto. De er samtidig et godt afsæt for at spørge, om acceptkriteriet også dokumenterer dimension, type, indbyrdes placering og eventuel tilspænding – ikke kun at forbindelsesmidlerne kan ses.
Siderne står i samme rækkefølge som i den oprindelige rapport. Klik på en side for at åbne sideviseren. Her kan du bladre frem og tilbage og komme direkte tilbage til oversigten.
Rapportens indledning beskriver, hvilket grundlag der er kontrolleret efter, hvem der har kontrolleret, og hvordan afvigelser håndteres. Det gør den efterfølgende dokumentation læsbar.
Læringspunkt: Registreringen skal vise både, hvad der blev kontrolleret, resultatet og hvem der har accepteret kontrollen. Certifikater og CE-mærkning ligger som selvstændige, sporbare punkter.
Læringspunkt: Et foto bliver først til kontroldokumentation, når det er koblet til en bestemt samling, placering og tegningsreference.
Læringspunkt: Kontroltidspunktet er en del af acceptkriteriet. Hvis arbejdet først fotograferes efter tildækning, er dokumentationsværdien væsentligt mindre.
Læringspunkt: Slutkontrollen erstatter ikke de tidligere registreringer. Den dokumenterer, at helheden er gennemgået, og at kontrolkæden kan afsluttes.
Grundlag → materialer → modtagelse → udførelse → egenkontrol → slutkontrol. Hvis ét led ikke kan spores, er rapporten ikke fuldt sammenhængende.
A5.X
A5.X viser den konstruktion, der faktisk er afleveret. Dokumentet skal afspejle ændringer under produktion og montage.
Generelt Identifikation, omfang og dokumentets grundlag.
Ændringer Godkendte afvigelser og ændringer fra projektmaterialet.
Materialer og produkter Oversigt over de indbyggede leverancer.
Fortegnelse Entydig liste over de tilhørende bilag.
Praktisk eksempel · den gennemgående Novo-case
Den færdige A5-leverance viser, hvordan et kort hoveddokument bindes sammen med den tekniske dokumentation, montagegrundlaget og entreprenørens egenkontrol. Eksemplet er ikke kun en bilagssamling: det skal gøre det muligt at genfinde grundlaget for den konstruktion, der faktisk er afleveret.
Det skal deltagerne lægge mærke til
Undervisningspointe: En stærk A5-leverance gør det hurtigt at svare på tre spørgsmål: Hvad blev bygget? Med hvilke produkter? Og hvor er udførelsen dokumenteret?
Fra opstart til sluterklæring
Processen viser, hvordan projektgrundlag, kontrolplan, registreringer og afleveringsmateriale bevæger sig mellem entreprenøren, den DS 1140-ansvarlige, den bygværksprojekterende og den certificerede statiker.
En ny opgave og det foreliggende projektmateriale sendes til den DS 1140-ansvarlige.
Gransker den statiske dokumentation og udarbejder kontrolskemaer for de relevante konstruktionsafsnit.
Kommentarspor med trin 03Gennemgår kontrolskemaerne og sender kommentarer eller godkendelse tilbage.
Udarbejder B2.2.2.X, statisk kontrolplan for udførelse, og sender den til den bygværksprojekterende.
Kommentarspor med trin 05Gennemgår kontrolplanen og returnerer eventuelle kommentarer til den DS 1140-ansvarlige.
Opsætter kontrolskemaerne i det aftalte registreringssystem og inviterer entreprenøren.
Byggesagen gennemføres, og kontrollen registreres løbende i kontrolskemaerne.
Samler den sidste dokumentation, følgesedler, datablade og certifikater og sender materialet til den DS 1140-ansvarlige.
Mangler returneres til udførelsenSamler den færdige dokumentation og udarbejder den endelige DS 1140-aflevering.
Modtager den samlede aflevering:
Gennemgår afleveringen og sender eventuelle kommentarer tilbage til behandling.
Kommentarer skal lukkesUnderskriver sluterklæringen, når dokumentationen er fyldestgørende.
Kommentarer føres tilbage til den ansvarlige aktør og lukkes, før materialet sendes videre. Dermed bliver afleveringen en kontrolleret kæde – ikke en efterfølgende indsamling af løse bilag.
Hvem kontrollerer hvad
Den person, der udførte arbejdet, kontrollerer sit eget arbejde. Egenkontrol indgår altid i kvalitetssikringen.
Kontrollanten har ikke medvirket ved den konkrete udførelse, som kontrollen omfatter.
Kontrollanten er økonomisk og organisatorisk uafhængig af de parter, der udførte arbejdet og den øvrige kontrol.
Maksimumskontrol
Et kontrolpunkt gennemgås systematisk for hele kontrolafsnittet. Eksempel: alle vederlagsdybder kontrolleres.
Stikprøvekontrol
Tilfældigt udvalgte forekomster kontrolleres. Udvælgelsen og omfanget skal kunne forklares og dokumenteres.
Anneks B
Kontrolemnerne følger arbejdets udvikling fra projektgrundlag til den afsluttende gennemgang.
B.1Kontrol af om tegninger, modeller og beskrivelser er tilstrækkelige, indbyrdes sammenhængende og praktisk udførlige.
B.2Kontrol af at information fra projektmaterialet er overført korrekt til arbejdstegninger, produktionsmateriale og instrukser.
B.3Kontrol af at bestilte materialer og produkter svarer til kravene i projektgrundlaget.
B.4Kontrol af leverede varer, mærkning, mængde, følgesedler og eventuelle transportskader.
B.5.1Kontrol af at materialernes egenskaber ikke forringes før indbygning.
B.5.2Kontrol af sammenbygning, geometri, overflader og vederlagsforhold.
B.5.3Kontrol af placering, fastgørelser, samlinger og montage efter vejledning.
B.5.4Kontrol af fremstilling, samlinger, placering og fastgørelse.
B.6Visuel gennemgang af den færdige konstruktion med fokus på geometriske mål, placering og funktion.
Fold de tre emner ud og brug dem som en praktisk afklaring, før kontrolplanen udarbejdes.
Et bygværk kan opdeles i konstruktionsafsnit med forskellige konstruktionsklasser. Opdelingen skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlig, og grænsefladerne mellem afsnittene skal være tydelige.
Fx et højt eller særligt komplekst hovedbærende afsnit.
Fx en særskilt hal- eller kontordel med egne stabilitetsforhold.
Fx en afgrænset del med kendte løsninger og overskuelige lastveje.
Fx et lille, selvstændigt afsnit med begrænsede konsekvenser ved svigt.
Praktisk for den udførende
Vigtigt: KK1–KK4 i figuren er et illustrativt eksempel – ikke en klassifikation af et konkret projekt.
Start med hovedspørgsmålet
Den almene udførelseskontrol efter DS 1140 skal indarbejdes i projektets kontrolplan.
En ikke-bærende bygningsdel er ikke omfattet alene, fordi den indgår i byggeriet. Afklar dog altid grænseflader og påvirkning af det bærende system.
Hovedbæresystem, stabiliserende dele, søjler, bjælker og andre dele, der fører laster til fundament.
Omfattes, når de er bærende eller har betydning for den konstruktive sikkerhed.
Kontrollen omfatter også de midlertidige tilstande, indtil den permanente konstruktion virker som projekteret.
Vurder understøtninger, afstivninger og andre midlertidigt bærende dele, når de indgår i udførelsen.
Afklar om konstruktionen er omfattet af byggereglerne og projektets bærende dokumentation.
Anvend kontrol, når arbejdet midlertidigt påvirker eller ændrer det eksisterende bæresystem.
Den ændrede eller nye bærende del skal kunne dokumenteres og kontrolleres i sin endelige tilstand.
Praktisk afgrænsning
Læs projektgrundlaget, kontrolplanen og de udførelsesstandarder, der gælder for den konkrete konstruktion. DS 1140 beskriver den almene kontrol; projektspecifikke og særlige kontroller kan komme oveni.
Konstruktionsklassen fastlægges ud fra en samlet vurdering af konsekvens, kompleksitet og erfaring. Klassen får direkte betydning for dokumentation, kontrol og medvirken af certificeret statiker.
Risiko for personer samt sociale, økonomiske og miljømæssige følger.
Hvor overskuelige lastveje, virkemåde, deformationer og samspil er.
Om løsningen bygger på velkendt praksis eller er ny og utraditionel.
Omfang, struktur og detaljeringsgrad.
Kontrolniveau, kontroltype og registrering.
Krav til medvirken og kontrol af dokumentationen.
Den udførendes rolle
Den udførende skal ikke selv fastlægge konstruktionsklassen. Få den oplyst og dokumenteret pr. konstruktionsafsnit, og brug den som ramme for udførelseskontrol og kontrolregistrering.
Hvem må kontrollere?
Uafhængighed handler først og fremmest om personens rolle i den konkrete udførelse. Kontrollanten skal stå uden for det arbejde, der kontrolleres, og samtidig have den nødvendige faglige kompetence og det nødvendige overblik.
Det afgørende er, om personen har medvirket ved udførelsen af det arbejde, der skal kontrolleres. Det er ikke i sig selv et krav, at personen kommer fra en anden virksomhed.
En medarbejder fra samme virksomhed, som ikke har udført eller medvirket ved den konkrete konstruktion eller det konkrete kontrolafsnit.
Hvis arbejdslederen ikke selv har medvirket ved den udførelse, der kontrolleres, og kan foretage en reel, selvstændig vurdering.
En person fra en anden virksomhed med kompetence inden for det aktuelle arbejde. Ekstern tilknytning gør dog ikke kontrollen til tredjepartskontrol.
Den person, der har monteret, støbt, svejst eller på anden måde udført det konkrete arbejde, kan ikke være uafhængig kontrollant af sit eget arbejde.
En kollega kan godt være uafhængig kontrollant, når personen ikke har medvirket ved den relevante udførelse. Virksomheden skal kunne vise, hvordan rollerne er adskilt.
Uafhængigheden er tvivlsom, når kontrollanten selv har påvirket, styret eller udført det forhold, som efterfølgende skal kontrolleres.
Kontrollanten har selv udført arbejdet eller en del af det.
Kontrollanten har deltaget aktivt i den konkrete arbejdsgang, fx montage, indmåling, tilspænding eller reparation.
Personen har skiftevis været udførende og kontrollant uden entydig opdeling af kontrolafsnit eller arbejdsopgaver.
Kontrollen består alene i at godkende en andens “OK” uden selv at vurdere grundlag, udførelse og resultat.
Praktisk tommelfingerregel
Hvis personen skal kontrollere sin egen beslutning, sin egen udførelse eller et arbejde, personen selv har deltaget i, skal en anden kontrollant vælges.
BR18 kræver den fornødne kompetence og det fornødne overblik inden for det faglige område. Kravet skal vurderes i forhold til det konkrete kontrolpunkt – ikke alene ud fra en jobtitel.
Kendskab til konstruktionstypen, udførelsesmetoden og de fejl, der kan påvirke sikkerhed og funktion.
Kan læse relevante tegninger, beskrivelser, kontrolplaner, standardhenvisninger og leverandøranvisninger.
Kan anvende kontrolmetoden, vurdere acceptkriteriet og dokumentere resultatet entydigt.
Kan se grænseflader og konsekvenser og ved, hvornår specialistbistand eller afklaring er nødvendig.
I KK2 skelner BR18 mellem udførelsesgrundlaget for arbejdet og den øvrige udførelse. Derfor skal kontrolorganisationen og kontrolafsnittene være tydeligt afgrænset.
Den uafhængige kontrol skal udføres af en person, der ikke medvirker ved udførelsen af de bærende konstruktioner.
Kontrollen kan udføres af personer, der ikke har medvirket ved udførelsen af det pågældende kontrolafsnit.
Det skal kunne ses, hvilket arbejde hver person har udført, og hvilket kontrolafsnit personen efterfølgende kontrollerer. En uklar opdeling gør det svært at dokumentere uafhængigheden.
Personen har ikke medvirket ved den udførelse, der kontrolleres. Personen kan være fra samme organisation, hvis rollefordelingen er reel og dokumenteret.
Personen må hverken direkte eller indirekte være økonomisk eller organisatorisk forbundet med dem, der har udført arbejdet eller den uafhængige kontrol.
Vigtigt: En ekstern konsulent er ikke automatisk tredjepartskontrollant. Kontroltypen afhænger af den konkrete organisatoriske og økonomiske tilknytning samt projektets krav.
Ja: vælg en anden kontrollant. Nej: gå videre.
Nej: afklar afsnit og roller først. Ja: gå videre.
Nej: vælg en anden eller tilfør faglig assistance. Ja: gå videre.
Registrér kontrollanten i kontrolplanen og knyt personen til de relevante kontrolpunkter.
Kontrollen må ikke bero på enkelte medarbejderes hukommelse eller personlige mapper. Den skal indgå i virksomhedens system for kvalitetsstyring, så planlægning, ansvar, gennemførelse, dokumentation og opfølgning fungerer ens fra sag til sag.
Virksomheden skal have et system for kvalitetsstyring. Det behøver ikke være nedskrevet, men rutinerne skal kunne beskrives på forlangende.
Virksomheden skal have et beskrevet og fungerende system for kvalitetsstyring samt projektspecifikke procedurer og kontrolplan.
Gennemgang, revisioner og frigivelse af udførelsesgrundlaget.
Roller, kompetencer, uafhængighed og eventuelle medkontrollanter.
Kontrolplan, metode, omfang, udvælgelse og registrering af resultatet.
Afvigelser, korrigerende handlinger, udvidet kontrol og afslutning.
Et kvalitetssystem er ikke kun en håndbog. Virksomheden skal kunne vise, at procedurerne anvendes, at kontrolplaner og kontrolrapporter udarbejdes, og at afvigelser faktisk behandles. DS 1140 kræver ikke i sig selv ekstern audit af systemet.
Kontrolmetoden skal passe til det forhold, der kontrolleres, og gøre det muligt at sammenholde et konkret resultat med et entydigt acceptkriterium.
Kontrol af tegninger, beskrivelser, certifikater, følgesedler, mærkning, kontrolregistreringer og revisionsstatus.
Eksempel: stemmer stålkvaliteten i certifikatet med projektet?Systematisk observation af udførelsen, overflader, skader, placering, samlinger og synlige mangler.
Eksempel: er alle skiver og møtrikker monteret?Måling af geometri, kote, lod, afstand, vederlag, dæklag, fugebredde eller andre målbare forhold.
Eksempel: maksimal afvigelse ±5 mm over 3 m.Kontrol af antal emner eller forekomster, fx bolte, bindere, fastgørelser, svejsninger eller elementer.
Eksempel: 8 bolte pr. samling – alle otte skal være monteret.Test eller prøveudtagning, hvor en målt egenskab sammenholdes med et fastlagt krav eller prøveprogram.
Eksempel: betontrykstyrke, svejseprøvning eller udtræksprøve.Kontrol af arbejdsprocessen, indstillinger og nøgletrin, når resultatet gentages systematisk eller efterfølgende bliver skjult.
Eksempel: dybdestop kontrolleres før boring samt på første og sidste hul.Flere metoder kan kombineres: En boltesamling kan eksempelvis kræve dokumentkontrol af bolttypen, optælling af bolte, visuel kontrol af skiver samt måling eller registrering af tilspænding.
Kontrolomfanget skal fortælle både, hvad der kontrolleres, og hvor meget der kontrolleres. Det skal formuleres, så kontrollanten bagefter kan dokumentere, om det planlagte omfang faktisk er gennemført.
Eksempel: alle 36 søjlefødder kontrolleres for placering, boltantal og kontakt mod underlaget.
Eksempel: 20 % af 50 bjælkesamlinger = 10 entydigt udvalgte og registrerede samlinger.
| For upræcist | Tælleligt kontrolomfang | Det skal registreres |
|---|---|---|
| “Kontrollér nogle søjler” | 10 % af 40 søjler = 4 søjler pr. etage | Søjlenummer og etage for alle fire |
| “Stikprøve af bolte” | 2 samlinger pr. ramme, dog mindst 10 samlinger | Ramme, samlingsreference og resultat |
| “Løbende kontrol af armering” | Én kontrol pr. støbeafsnit før støbning | Støbeafsnit, dato og frigivelse |
| “Kontrollér svejsninger” | 25 % af de angivne svejsninger, fordelt på svejser og samlingstype | De konkrete svejsninger og udvælgelsesgrundlaget |
Projektet styrer niveauet: Procenterne ovenfor er undervisningseksempler. Det konkrete omfang fastlægges ud fra udførelsesklasse, kontrolafsnit, kontrolpunkt og projektets øvrige krav.
Kontrolplanen fastlægger kontrolemne, kontrolafsnit, omfang, metode og acceptkriterium. Inden for denne ramme er det kontrollanten, der vurderer, hvilke konkrete konstruktionsdele og kontrolpunkter der udtages til kontrol.
Hvor er udførelsen vanskeligst?
Hvor vil en fejl have størst betydning?
Hvor er udførende eller metode mindst rutineret?
Hvor ses afvigelser eller uensartet udførelse?
Vælg tilfældigt blandt resten, så udvalget ikke kan styres af den udførende.
Den udførende kan hjælpe med adgang og identifikation, men kontrollanten skal selv foretage den faglige udvælgelse. De valgte konstruktionsdele og kontrolsteder markeres på tegning, liste eller kontrolskema, så udvælgelsen kan efterprøves.
DS/INF 1140 · afsnit 9 og 10
Kontrol er ikke én afsluttende handling. Den følger arbejdet fra den udførendes egenkontrol og gennem den uafhængige kontrol af grundlag, materialer, grænseflader og udførelse til slutkontrol og aflevering af kontroldokumentationen.
Egenkontrol udføres af den eller de personer, der har udført arbejdet. Formålet er en selvkritisk kontrol af eget arbejde – gerne ved at gentage en måling eller kontrollere forholdet på en anden måde.
Yderligere kontrolformer fritager ikke den udførende for egenkontrollen.
Det skal være tydeligt, hvad der skal kontrolleres, hvordan kontrollen udføres, og hvem der instruerer.
Fx midlertidig understøtning, afstivning og andre forhold med betydning for personsikkerheden under udførelsen.
Hvis den uafhængige kontrollant finder grelle fejl eller mangler, kan kontrollen afbrydes med besked om, at den nødvendige egenkontrol ikke er gennemført.
Dokumenteret egenkontrol er mere end et flueben. Dokumentationen skal gøre det muligt for en anden person at efterprøve, hvad der blev kontrolleret, hvor kontrollen fandt sted, og hvad resultatet var.
Vigtigt: Ved visse arbejder i konstruktionsklasse 2 kan fysisk uafhængig kontrol under bestemte betingelser erstattes af uafhængig kontrol af den dokumenterede egenkontrol. Muligheden skal være afklaret for det konkrete projekt – den kan ikke antages generelt.
Her skal tre forskellige aktiviteter holdes skarpt adskilt. De ligger efter hinanden, har forskellige ansvarlige og skal efterlade forskellig dokumentation.
Den udførende gennemgår projektet for at afgøre, om det er konsistent, dækkende, forståeligt og muligt at bygge efter.
Spørgsmålet er: Har vi et brugbart projektgrundlag?Den uafhængige kontrollant efterprøver processen og dokumentationen for, at gennemgangen faktisk er gennemført dækkende.
Spørgsmålet er: Er gennemgangen udført, dokumenteret og fulgt op?Den uafhængige kontrollant kontrollerer arbejdsgrundlaget – fx arbejdstegninger, instruktioner og montagevejledninger.
Spørgsmålet er: Kan produktion og montage udføres korrekt efter materialet?Gennemgangen skal ske, før udførelsen begynder, og bør gennemføres som en struktureret projektgranskning. Formålet er ikke at kontrollere den projekterendes beregninger, men at undersøge, om projektmaterialet giver et sammenhængende og anvendeligt grundlag for den konkrete udførelse.
Pladsforhold, adgang, logistik, løft, montagerækkefølge, midlertidig stabilitet, stilladser, realistiske tolerancer og håndterbare grænseflader.
Håndtering af konstruktionsdele, arbejdsplatforme, afstivning, tunge løft, adgangsveje og andre forudsætninger for at overholde arbejdsmiljøreglerne.
Udførelsesklasser, materialekrav, tolerancer, samlinger, gældende revisioner, leverandørdata og adgang til dokumenterne på værksted og byggeplads.
Hvad er gennemgået, og hvilke revisioner var gældende?
Hvilke mangler, uklarheder og konflikter er fundet?
Hvem skal svare, hvad er besluttet, og hvilke ændringer er accepteret?
Er alle punkter lukket eller håndteret, før det berørte arbejde starter?
Stop-punkt: Hvis projektmaterialet mangler nødvendige oplysninger, indeholder indbyrdes modstridende krav eller ikke beskriver en bygbar og sikker løsning, skal forholdet afklares med den projekterende. Den udførende skal ikke selv udfylde projekteringsmæssige huller uden en dokumenteret godkendelse.
Den uafhængige kontrollant skal ikke blot se, at der findes et mødereferat. Kontrollanten skal efterprøve, om gennemgangen har været reel, dækkende og dokumenteret som planlagt.
Har gennemgangen faktisk fundet sted med de relevante deltagere?
Er alle relevante konstruktionsdele, dokumenter, grænseflader og kritiske udførelser omfattet?
Understøtter stikprøver i projektmaterialet, at gennemgangen har haft den nødvendige dybde?
Er forslag, alternativer og afvigelser forelagt de projekterende, og er accept eller afvisning dokumenteret?
Findes dokumentliste, referat, afklaringsliste, ansvarlige og frister?
Er fundne fejl og mangler lukket eller håndteret, inden udførelsen fortsætter?
Kontrollantens resultat: Registreringen skal vise, hvilket materiale og hvilke dele af gennemgangen der er kontrolleret, hvilke stikprøver der er valgt, resultatet af kontrollen og eventuelle afvigelser eller krav om opfølgning.
Udførelsesgrundlaget for arbejdet er det materiale, som de udførende faktisk bruger til produktion, montage og kontrol. Det kan være bearbejdet eller suppleret i forhold til projektmaterialet, men det må ikke ændre projektets forudsætninger uden dokumenteret godkendelse.
dækker alle arbejder og alle relevante konstruktionsdele i kontrolafsnittet
er internt konsistent, så tegninger, beskrivelser, instruktioner og montagevejledninger ikke modsiger hinanden
svarer til projektmaterialet og anvender de korrekte materialer, klasser, geometrier, tolerancer og samlingsprincipper
er praktisk anvendeligt for de personer, der skal udføre arbejdet, på det tidspunkt og det sted hvor det skal bruges
har entydig versionsstyring, så udgåede tegninger og instruktioner ikke anvendes
beskriver kontrol og stop-punkter, så kritiske og skjulte forhold bliver kontrolleret i tide
Krav, forudsætninger, beregninger, projekttegninger, specifikationer og kontrolkrav.
Arbejdstegninger, instruktioner, rækkefølge, metode, montageforhold og konkrete kontrolhandlinger.
Før frigivelse til udførelse: Det skal være tydeligt, hvilke dokumenter der er gældende, hvem der har udarbejdet og godkendt dem, hvordan de hænger sammen med projektgrundlaget, og hvordan ændringer føres tilbage til projekterende og kontroldokumentation.
Den uafhængige kontrol skal planlægges og styres, så alle relevante arbejder bliver kontrolleret på det rigtige tidspunkt. På større projekter bør ledelsen udpege en koordinator.
Koordinatoren følger op på, at kontrollen bliver udført som planlagt, samler dokumentationen og sikrer, at den kan afleveres til den bygværksprojekterende.
Før eget arbejde påbegyndes, skal de fysiske forhold, tidligere arbejder og eksisterende konstruktioner besigtiges. Den udførende skal kontrollere, at forudsætningerne for eget arbejde er opfyldt.
Hvis en afvigelse i det foregående arbejde påvirker kvaliteten af det næste, skal forholdet registreres og afklares, før arbejdet fortsætter. Den uafhængige kontrollant kontrollerer, at grænsefladekontrollen har fundet sted og er dækkende.
Dokumentationen for de materialer og produkter, der ønskes bestilt, kontrolleres mod projektets krav, før ordren frigives. Kontrollen skal dokumenteres.
Materiale, kvalitet, dimension, ydeevne, holdbarhed og eventuelle projektspecifikke krav.
DoP, certifikater, tekniske vurderinger, datablade og montagebetingelser.
CE-mærkning beskriver udvalgte egenskaber, men er ikke nødvendigvis fyldestgørende dokumentation for projektets samlede krav.
Ved modtagelsen kontrolleres det, at leverancen svarer til udførelsesgrundlaget og til den dokumentation, der følger med varen.
En følgeseddel er sjældent nok: Den er ofte udformet efter transportørens behov og dokumenterer ikke nødvendigvis de egenskaber, som projektet kræver.
Kontrollen omfatter både håndtering og opbevaring af materialer samt den faktiske fysiske konstruktion. Den uafhængige kontrollant skal for de relevante kontrolemner kontrollere den udførte konstruktion – ikke kun dokumenterne.
Standardiserede kontrolskemaer kan gøre arbejdet effektivt, men de skal altid tilpasses projektets konkrete løsninger. Hvis kontrollen finder mange afvigelser eller utilfredsstillende udførelse, skal kontrolplanen genovervejes, kontrollen intensiveres eller kontrolafsnittet kontrolleres igen.
Slutkontrollen gennemføres på den færdige bærende konstruktion, mens den stadig er tilgængelig for visuel og målbar inspektion.
Placering, geometri, samlinger, fastgørelser, overflader og synlige afvigelser.
Kontrolsted, dato, kontrollant, måleresultat, foto og eventuel opfølgning.
Fx beklædning, brandisolering, lukning af hulrum eller andre skjulte arbejder.
Eksempel: En stålkonstruktion, som senere beklædes med gips eller brandisolering, skal slutkontrolleres, før beklædningen lukker for konstruktionen.
Til sidst kontrolleres det, at den uafhængige kontrol er udført og dokumenteret som foreskrevet. Kontrollanten foretager egenkontrol af sin egen kontroldokumentation, før den afleveres.
Kontrollerer, at egne registreringer er komplette, entydige og følger kontrolplanen.
Samler dokumentationen og sikrer, at de krævede kontrolafsnit er dækket.
Kontrollerer, at dokumentationen for almen kontrol er til stede og dækkende, og følger mangler til dørs.
Kontrol af dokumenteret egenkontrol: Hvor projektets betingelser tillader det, kan den uafhængige kontrol foretages som gennemgang af den udførendes dokumenterede egenkontrol. Det kræver, at dokumentationen er planlagt til formålet og giver et reelt grundlag for efterprøvning.
Fra projektkrav til kontrolhandling
Forskellige konstruktionstyper kræver forskellige kontrolhandlinger, men opbygningen er den samme: identificér det kritiske forhold, formulér en entydig accept og fastlæg den dokumentation, der skal vise resultatet.
Kontrollen skal vise, at byggegruben, funderingsniveauet og de indbyggede jordmaterialer svarer til projektets geotekniske og konstruktive forudsætninger.
Kontroltidspunktet er afgørende: bund, dræn og lagvis opfyldning skal registreres, før de dækkes af næste arbejdsgang.
Placering, udgravningsgrænser, funderingskote, fald og tilslutning til eksisterende terræn.
Jordart, bæreevne, uforstyrret bund, bløde partier og overensstemmelse med geoteknisk grundlag.
Grundvand, overfladevand, frost, udtørring og beskyttelse af den frilagte bund.
Materialetype, kornkurve, renhed, leverancedokumentation og egnethed til den aktuelle placering.
Lagtykkelse, vandindhold, komprimeringsmateriel, antal overkørsler og dokumenteret komprimeringsgrad.
Dræn, ledninger, geotekstiler, kapillarbrydende lag, fundamenter og tidligere udførte konstruktioner.
| For uklart | Det brugbare kriterium skal angive | Dokumentation |
|---|---|---|
| “Bunden er i orden” | Jordart, funderingskote, tilladt afvigelse og krav til håndtering af bløde eller forstyrrede partier med reference til geoteknisk rapport og tegning | Bundsynsregistrering, koteindmåling og fotos før tildækning |
| “Korrekt fyldmateriale” | Materialetype, fraktion, renhed og projektspecifik reference samt hvor materialet må anvendes | Følgeseddel, produktdata, fotoregistrering og placering |
| “Fylden komprimeres” | Maksimal lagtykkelse, komprimeringskrav, prøvningsmetode, prøveomfang og acceptgrænse fra projektgrundlaget | Komprimeringsjournal, prøve-/målerapport og lagvis registrering |
| “Udgravningen holdes tør” | Tilladt vandpåvirkning, afværgeforanstaltninger og betingelser for frigivelse af bunden | Fotos, tilsynsnotat og registrering af eventuelle korrigerende handlinger |
Koter, lagtykkelser, komprimeringskrav og prøveomfang skal hentes fra det aktuelle projektgrundlag og den geotekniske dokumentation. De må ikke kopieres ukritisk fra et tidligere projekt.
Kontrollen følger konstruktionen fra form og armering til betonmodtagelse, udstøbning, efterbehandling og dokumenteret styrke.
Geometri, tæthed, stabilitet, koter og renhed før støbning.
Dimension, antal, placering, overlap, forankring og dæklag.
Bolte, beslag, udsparinger, samlingsdele og grænseflader.
Betonrecept, eksponeringsklasse, konsistens, leveringsseddel og leveringstid.
Støberækkefølge, komprimering, støbeskel og temperaturforhold.
Efterbehandling, beskyttelse, afforskalling og dokumenteret styrke.
| For uklart | Det brugbare kriterium skal angive | Dokumentation |
|---|---|---|
| “Armeringen er korrekt” | Stangdimension, antal, afstand, overlap, forankring og dæklag med reference til gældende tegning | Kontrolskema, dæklagsmåling og fotos før støbning |
| “Den rigtige beton anvendes” | Betonrecept, styrke- og eksponeringsklasse, konsistens og eventuelle projektspecifikke krav | Følgesedler, modtagekontrol og prøvningsresultater |
| “Støbningen er godkendt” | Krav til udstøbning, komprimering, støbeskel, overflade og efterbehandling | Støbejournal, fotos, temperatur-/hærdningsregistrering og afvigelser |
Pladsstøbt beton bør normalt ikke behandles som ét samlet kontrolafsnit. Opdelingen skal følge projektets konstruktionsdele, udførelsesrækkefølge og de tidspunkter, hvor kontrollen kan gennemføres, før arbejdet skjules.
Typiske kontrolafsnit kan være:
På større projekter kan den samme konstruktionstype desuden opdeles efter bygning, etape, niveau eller støbeafsnit, så kontrolregistreringerne kan spores direkte til den konkrete støbning.
Kontrollen skal forbinde det leverede element med elementplanen og følge montage, midlertidig stabilitet og permanente samlinger frem til frigivelse.
Elementnummer, mærkning, dimensioner, udsparinger og indstøbninger.
Transportskader, revner, kanter, løfteankre og overflader.
Placering, kote, lod, vederlag, tolerancer og montagerækkefølge.
Montagestøtter, fastgørelser, rækkefølge og frigivelse.
Fuger, svejsninger, bolte, armeringssamlinger og forbindelsesdele.
Underlag, fugehøjde, materiale, udfyldning og hærdning.
| For uklart | Det brugbare kriterium skal angive | Dokumentation |
|---|---|---|
| “Det rigtige element” | Elementnummer, revision, placering og de dimensioner/indstøbninger der skal verificeres | Mærkning, følgeseddel, foto og elementplan |
| “Elementet står korrekt” | Kote, lod, flugt, vederlag og projektspecifikke montagetolerancer | Indmåling og fotoregistrering før samlinger lukkes |
| “Samlingen er udført” | Samlingstype, materialer, geometri, udførelseskrav og tidspunkt for frigivelse | Kontrolskema, fotos og relevant svejse-/understøbningsdokumentation |
Betonelementmontage bør opdeles, så hvert kontrolafsnit svarer til en entydig konstruktionsdel og en overskuelig montageetape. Opdelingen gør det muligt at følge elementerne fra modtagelse til permanent samling og efterfølgende frigivelse.
Midlertidig afstivning bør altid være et selvstændigt kontrolafsnit. Kontrollen skal omfatte montageplan, støttetype, placering, fastgørelse, montagerækkefølge og de dokumenterede betingelser for, hvornår afstivningen må fjernes.
Andre typiske kontrolafsnit kan være:
På etagebyggeri opdeles kontrolafsnittene ofte yderligere efter etage, bygning, kerne eller montageetape. Eksempelvis kan “dækelementer, 2. sal” og “vægge, 2. sal” registreres hver for sig, så samlinger, understøbning og afvigelser kan spores direkte til den aktuelle del af byggeriet.

Acceptkriteriet beskriver den målbare eller entydige grænse mellem godkendt og ikke godkendt udførelse.
Acceptkriterier fastlægges i kontrolplanen og skal kunne anvendes, mens samlinger og kritiske detaljer stadig er tilgængelige.
Profiltype, stålkvalitet, mærkning, DoP og materialecertifikater.
Dimensioner, placering, lod, koter, vederlag og grænseflader.
Bolte, skruer, svejsninger, fastgørelser og tilslutning til eksisterende konstruktion.
Midlertidig stabilitet, rækkefølge, afstivning og leverandørens montagevejledning.
Korrosionsbeskyttelse, lagtykkelse, skader og reparationer efter montage.
| For uklart | Det brugbare kriterium skal angive | Dokumentation |
|---|---|---|
| “Korrekt stål” | Profil, stålkvalitet og reference til projektmaterialet | Mærkning, følgeseddel og certifikat |
| “Bolte kontrolleres” | Boltklasse, placering og krav til tilspænding | Kontrolregistrering og eventuelt måleresultat |
| “Svejsninger er i orden” | Relevant WPS, omfang og krav efter udførelsesstandarden | Svejsekontrol og tilhørende registreringer |
| “Maling kontrolleres” | System, specificeret lagtykkelse og acceptgrænser | Måleresultater og foto af målested |
Kontrollen skal fastholde træprodukternes identitet og fugttilstand samt samlingernes geometri og fastgørelse før lukning.
Træart, styrkeklasse, dimension, limtræ/CLT-identitet, mærkning og dokumentation.
Leveringsfugt, afdækning, ventilation, vandpåvirkning og fugtmåling før lukning.
Placering, retning, vederlag, opklodsning, lod, koter og udskæringer.
Beslag, bolte, skruer, søm, dyvler, kantafstande, indbyrdes afstande og indgreb.
Skiver, bånd, vindkryds, forankring og midlertidig afstivning.
Brand, biologisk påvirkning, korrosionsmiljø for beslag og konstruktiv træbeskyttelse.
| For uklart | Det brugbare kriterium skal angive | Dokumentation |
|---|---|---|
| “Korrekt træ” | Produkttype, styrkeklasse, dimension, mærkning og reference til projektmaterialet | Mærkning, DoP/certifikat, følgeseddel og foto |
| “Skruerne er korrekte” | Type, diameter, længde, antal, afstand, kantafstand, retning og indskruningsdybde | Kontrolfoto med mål/reference og produktdokumentation |
| “Fugten er i orden” | Maksimalt accepteret fugtniveau, målested, målemetode og tidspunkt før lukning | Fugtmåleresultat, placering og foto |
| “Afstivningen er udført” | Type, placering, fastgørelse, forankring og betingelser for fjernelse af midlertidig afstivning | Foto, kontrolregistrering og reference til stabilitetsplan |
Trækonstruktioner bør opdeles efter konstruktionernes funktion, opbygning og udførelsestidspunkt. Formålet er at undgå, at materialekontrol, fugtforhold, samlinger og stabilitet for forskellige konstruktionsdele blandes i den samme kontrolregistrering.
Typiske kontrolafsnit kan være:
Tagkonstruktionen vil ofte være et større kontrolområde og kan derfor opdeles yderligere efter tagflade, bygningsafsnit, etape eller konstruktionstype. På etagebyggeri kan også dæk, facader og stabiliserende vægge opdeles etagevis, så kontrolregistreringen kan spores til den præcise placering.
Midlertidig afstivning og stabilitet under montagen bør udskilles som eget kontrolafsnit, når forholdet ikke kan dokumenteres entydigt under de permanente konstruktioner.
Kontrollen skal forbinde sten, blokke, mørtel og armering med den konkrete væg og dokumentere bærende detaljer, mens de er synlige.
Sten/blokke, mørtel, styrkekrav, eksponeringsforhold og produktdokumentation.
Placering, tykkelse, lod, flugt, koter, åbninger og vederlag.
Fyldning, tykkelse, forbandt, bearbejdning og beskyttelse under udførelse.
Type, korrosionsklasse, placering, antal, indbygning og kantafstande.
Murværksarmering, placering, overlap og forankring ved åbninger og samlinger.
Overliggere, konsoller, remme, dilatationsfuger og tilslutning til andre konstruktioner.
| For uklart | Det brugbare kriterium skal angive | Dokumentation |
|---|---|---|
| “Korrekt mørtel” | Mørteltype/-klasse, anvendelsessted, blanding/leverance og vejrligsbetingelser | Følgeseddel, batch/produktdata og kontrolregistrering |
| “Binderne er kontrolleret” | Bindertype, placering, antal/afstand, indgreb, fald og korrosionsklasse | Foto med mål/reference før hulrum lukkes |
| “Overliggeren er monteret” | Type, orientering, vederlag, kote og eventuel midlertidig understøtning | Foto, måling og reference til detailtegning |
Kontrollen skal forbinde leverandørens detailprojektering og produktionskontrol med modtagelse og montage af den konkrete kvist, det enkelte facadeelement eller den enkelte tagkassette.
Godkendte tegninger, beregninger, produktionsmateriale, montagevejledning og ansvarsgrænser.
Elementnummer, variant, dimensioner, træprodukter, plader, isolering, mærkning og sporbarhed.
Leveringsfugt, afdækning, transportskader, oplagring og fugtmåling før lukning.
Placering, kote, vederlag, opklodsning, åbninger og forankringspunkter.
Løft, rækkefølge, midlertidig afstivning, tolerancer og permanent fastlåsning.
Beslag, skruer, bolte, membraner, fuger, afvanding og tilslutning til øvrige konstruktioner.
| For uklart | Det brugbare kriterium skal angive | Dokumentation |
|---|---|---|
| “Det rigtige træelement” | Elementnummer, revision, placering, orientering, projektspecifik variant og væsentlige materialer | Mærkning, følgeseddel, foto og montageplan |
| “Elementet er tørt” | Accepteret fugtniveau, målemetode, målesteder og tidspunkt før indbygning eller lukning | Fugtmåleresultat med element- og placeringsreference |
| “Fastgørelserne er korrekte” | Beslag/skruetype, dimension, antal, afstande, kantafstande, indgreb og underlag | Nærfotos før lukning og produktdokumentation |
| “Kvist eller tagkassette er monteret korrekt” | Kote, flugt, vederlag, samlinger, tæthed, fastgørelse og midlertidig/permanent stabilitet | Indmåling, foto og kontrolregistrering |
Kviste, facadeelementer og tagkassetter bør normalt oprettes som separate kontrolafsnit. På større projekter kan de desuden opdeles efter bygning, etage, tagflade, facade eller montageetape, så fugt, samlinger og fastgørelser kan spores til den konkrete leverance.
Kontrollen samler leverandørens projektering og værkstedsdokumentation med modtagekontrol, montage og den endelige fastgørelse til bygværket.
Godkendte beregninger, produktionstegninger, styklister, montageplan og ansvarsgrænser.
Elementnummer, geometri, profil-/pladetykkelser, stålkvalitet, mærkning og sporbarhed.
Svejsninger, boltehuller, beslag, tolerancer, overfladebehandling og produktionskontrol.
Transportskader, deformationer, manglende dele, overfladeskader og overensstemmelse med følgeseddel.
Løft, rækkefølge, vederlag, koter, tolerancer, midlertidig stabilitet og fastlåsning.
Bolte, ankre, svejsninger, indgreb, tilspænding og tilslutning til beton, stål, træ eller murværk.
| For uklart | Det brugbare kriterium skal angive | Dokumentation |
|---|---|---|
| “Det rigtige stålelement” | Elementnummer, revision, geometri, stålkvalitet, placering og orientering | Mærkning, følgeseddel, certifikater og foto |
| “Elementet er uden skader” | Tilladte deformationer og kriterier for svejsninger, kanter og overfladebehandling ved modtagelse | Modtagekontrol og fotos før montage |
| “Altanen eller trappen er monteret korrekt” | Kote, lod/flugt, vederlag, afstand til bygværk, fastgørelsestype, antal og tilspænding | Indmåling, nærfotos og fastgørelsesregistrering |
| “Montagen er stabil” | Midlertidige foranstaltninger, montagerækkefølge og betingelser for permanent frigivelse | Montagekontrol, foto og reference til montageplan |
Altaner, trapper og reposer, baldakiner samt øvrige præfabrikerede stålrammer bør normalt holdes adskilt. De kan yderligere opdeles efter bygning, etage, facade, type eller montageetape.
Kontrollen skal dokumentere, at systemet passer til underlaget og de projekterede laster, og at montagen ikke svækker den eksisterende konstruktion eller klimaskærm.
Systemtype, lastforudsætninger, spænd, modulplan og leverandørens projektering.
Materiale, tykkelse, styrke, placering af bærende dele og eksisterende tilstand.
Type, placering, afstande, samlinger, ekspansion og korrosionsforhold.
Ankre/skruer, dimension, indgreb, kantafstand, tilspænding og eventuelle prøvetræk.
Placering, klemmer, klemzoner, afstande, kabelføring og adgangsforhold.
Gennemføringer, inddækninger, afvanding, membraner og beskyttelse af tagfladen.
| For uklart | Det brugbare kriterium skal angive | Dokumentation |
|---|---|---|
| “Systemet er monteret efter vejledningen” | Vejledning/revision, systemvariant, beslagafstande, spænd og projektspecifik layoutreference | Kontrolskema, systemtegning og oversigtsfotos |
| “Fastgørelserne er korrekte” | Type, dimension, indgreb, underlag, antal, afstande og tilspændings-/prøvningskrav | Nærfotos, måling, prøvningsrapport og produktdata |
| “Taget er tæt” | Godkendt gennemførings-/inddækningsløsning og kontroltidspunkt før tildækning | Fotos af alle gennemføringstyper og afsluttende tæthedskontrol |
Kontrollen skal forbinde den krævede brandmodstand og stålprofilens forudsætninger med det valgte system og den faktisk udførte lagtykkelse eller beklædning.
Krav til brandmodstand, kritisk ståltemperatur og afgrænsning af de beskyttede dele.
Godkendt system, anvendelsesområde, ETA/klassifikation og leverandøranvisning.
Stålprofil, profilfaktor, renhed, primer, vedhæftning og kompatibilitet.
Lagopbygning, beklædning, fastgørelser, samlinger, hjørner og tilslutninger.
Krav, målesteder, målemetode, omfang og accept af enkelt-/middelværdier.
Skader, gennembrydninger, reparationer, mærkning og samlet kontrolrapport.
| For uklart | Det brugbare kriterium skal angive | Dokumentation |
|---|---|---|
| “Brandmalingen har korrekt tykkelse” | System, profil/sektion, krævet tørfilmstykkelse, målemetode, måleomfang og acceptregel | Lagtykkelsesrapport med profil- og målestedsreference |
| “Brandpladerne er monteret korrekt” | Pladetype/-tykkelse, lag, samlinger, fastgørelser, afstande og detaljereference | Fotos før lukning, produktdata og kontrolskema |
| “Brandisoleringen er tæt” | Krav til samlinger, afslutninger, gennembrydninger og reparationer for det valgte system | Detaljefotos, afvigelsesbehandling og afsluttende gennemgang |
De konkrete tolerancer, styrker, lagtykkelser, tilspændingskrav og prøveomfang skal altid hentes fra det aktuelle projektgrundlag, den relevante udførelsesstandard og producentens dokumentation.
Erfaringer fra virkeligheden
Eksempelbiblioteket viser, hvordan DS 1140 skal tilpasses konstruktionen, entrepriseformen og den dokumentation, der faktisk findes. Projekterne i denne grundversion kan udskiftes uden at ændre kursusstrukturen.
Fast ramme for gennemgangen
Hvordan dokumenterer og kontrollerer man nye stålkonstruktioner, når de skal passe ind i et eksisterende bygværk?
Projektet spænder fra midlertidig stabilitet og hovedbærende rammer til altaner, trapper, værn og mindre bygningsdele. Det gør Hornbæk Hotel velegnet til at vise, hvordan én samlet kontrolplan opdeles i overskuelige kontrolafsnit.
01 · Under udførelsen
02 · Hovedkonstruktion
03 · Udvendige konstruktioner
04 · Adgang og personsikring
Billedserier fra byggepladsen
Åbn ét emne ad gangen. Hver serie kobler oversigt, detalje og et praktisk kontrolspørgsmål.
De røde skråstivere er permanente og indgår i rammekonstruktionens virkemåde.




Kontrolspørgsmål
Kan placering, samlingsudformning og den permanente afstivnings lastvej genfindes entydigt i projektmaterialet?
Etagedækket forstærkes med et supplerende træelement, som forbindes til det eksisterende bjælkelag med konstruktionsskruer. Kontrollen skal omfatte både træet og den mekaniske forbindelse.

Kontrolspørgsmål
Er trædimension, placering, skruetype, skruelængde, indbyrdes afstand samt kant- og endeafstande kontrolleret mod projektmaterialet før gulvet lukkes?
Det indskudte dæk udføres med galvaniserede stålprofiler mellem de røde primærbjælker. Serien viser både systemets gentagelse og den lokale fastgørelse, før konstruktionen lukkes.



Kontrolspørgsmål
Stemmer profiltype, retning, afstande, vederlag, beslag og fastgørelser med projektmaterialet – og er alle gentagne samlinger dokumenteret før dæk og loft lukkes?
Overliggere over nye dør- og facadeåbninger kontrolleres som gentagne, men stedsspecifikke konstruktionsdele.


Kontrolspørgsmål
Er profil, placering, vederlagslængde og fastgørelse registreret særskilt for hver åbning?
På 4. sal etableres et nyt rammesystem oven på den eksisterende etage under totalinddækningen. Serien følger konstruktionen fra arbejdsområdet før montagen til de opstillede søjler og bjælker samt en synlig knudepunktsdetalje.





Kontrolspørgsmål
Er rammernes placering og geometri, profilernes retning, fodplader, bolte og øvrige samlinger kontrolleret mod projektmaterialet – og er konstruktionens stabilitet dokumenteret i alle relevante montagestadier?
Overlyset er en rumlig stålkonstruktion, hvor geometri, knudepunkter og grænsefladen til glas og facade skal passe sammen.


Kontrolspørgsmål
Er geometri, samlinger, korrosionsbeskyttelse og tilslutninger kontrolleret før den endelige tætning?
Den færdige veranda viser den lange, gentagne stålkonstruktion og dens tilslutning langs facaden.


Kontrolspørgsmål
Kan de gentagne fag og alle tilslutninger spores til tegning, position og afsluttet kontrolregistrering?
Værn er både et sikkerhedselement og en stålkonstruktion. Serien kobler værnets samlede forløb med gentagne facadefelter og en konkret samling mellem to værnfag. Højde, åbninger, stivhed, samlinger og fastgørelse skal dokumenteres.





Kontrolspørgsmål
Er værnhøjde, åbninger, stolpeafstand, samlinger og fastgørelser dokumenteret – og stemmer underlag, ankertype, antal, placering, sættedybde og dokumenteret udtrækskapacitet med forankringsdetaljen?
Her tager gennemgangen udgangspunkt i tegninger frem for montagefotos. Tegningerne bruges til at fastlægge værnets geometri og placering og til at kontrollere, at A5-dokumentationen henviser til det grundlag, som svarer til den faktisk udførte løsning.
Kontrolspørgsmål
Kan hvert fransk værn spores til korrekt tegningsnummer, revision og status – og dokumenterer A5-materialet, at mål, geometri, placering og fastgørelse svarer til den faktisk udførte løsning?
Trappen kontrolleres som en samlet konstruktion fra understøtning og vanger til trin, repos, samlinger og værn.


Kontrolspørgsmål
Er vanger, trin, repos, værn og alle bærende fastgørelser kontrolleret som ét sammenhængende system?
Baldakinen er en mindre konstruktion, men dens udkragning, ophæng og facadefastgørelse gør kontrol af samlingerne vigtig.


Kontrolspørgsmål
Er ophæng, bolte, svejsninger, fald og korrosionsbeskyttelse registreret før inddækning?
De viste røde diagonaler er permanente. Der er derfor ikke udvalgt billeder af dem som dokumentation for midlertidig afstivning.
AS BUILT afslutter Hornbæk-casen. Billedserien viser rejsen fra den oprindelige bygning over projektets visualiserede intention til den afsluttende helhed. Visualiseringerne er et sammenligningsgrundlag – de er ikke i sig selv dokumentation for den faktisk udførte konstruktion.




AS BUILT er mere end et slutbillede
Kan det afleverede A5-materiale dokumentere, hvilke konstruktioner, samlinger og projektændringer der faktisk blev udført – og er visualiseringer, arbejdstegninger og ajourførte som udført-oplysninger tydeligt adskilt?
Oversigtsfoto af bygningen, eksisterende forhold, adgangsveje og indmåling. Vis, hvad montørerne møder på pladsen.
Godt billede: samme fotopunkt før og efter indgrebet.Vis afstivningens placering, fastgørelse og sammenhæng, mens dele af den eksisterende konstruktion ændres.
Kontrolspørgsmål: Hvad sikrer stabiliteten i denne fase?Følg rammer, etagedæksforstærkninger, indskudte dæk og konstruktionen på 4. sal fra løft til endelig placering.
God serie: løft, midlertidig fastholdelse, indmåling og færdig montage.Gå tæt på vederlag, bolte, svejsninger, forankringer og mødet mellem nyt stål og den eksisterende bygning.
Kontrolspørgsmål: Kan fotoet dokumentere både sted og resultat?Vis overliggere, overlys, pergola, altaner, trapper, værn og baldakin som selvstændige kontrolafsnit.
Godt billede: ét oversigtsfoto og ét detaljefoto pr. konstruktionstype.Fotografér skjulte samlinger før inddækning og afslut med de færdige konstruktioner samt eventuelle udbedrede afvigelser.
Kontrolspørgsmål: Hvad vil være umuligt at dokumentere i morgen?Hvert montagebillede bør kunne stå alene
Hvordan kan en markant stålkonstruktion præsenteres overordnet – og samtidig vise, hvor udførelseskontrollen bliver konkret?
Pilen ved Femern bruges som en kort, visuel projektfortælling. Billederne bevæger sig fra leverede ståldele over det rejste bæresystem til udvalgte boltesamlinger. Pointen er at vise sammenhængen mellem helheden og de detaljer, som skal kunne spores og kontrolleres.
Profiler, søjler og forbindelsesplader giver mulighed for kontrol af identifikation, geometri, overflade og forberedte huller.
Oversigtsbillederne viser søjler, hovedbjælker, afstivning og den høje endekonstruktion i deres indbyrdes sammenhæng.
Nærbillederne gør boltgrupper, plader, kontaktflader og tilgængelighed for slutkontrol synlige.
Overordnet billedfortælling
Alle billeder er med. Brug oversigterne til at forklare konstruktionen og detaljerne til at åbne samtalen om kontrol og sporbarhed.









Samlet kontrolfokus
Kan de leverede dele og de færdige samlinger spores til projektmaterialet – og er geometri, afstivning, boltgrupper og kritiske montagestadier kontrolleret, før næste aktivitet gør kontrollen vanskelig?
Hvordan bruger vi konstruktionsdetaljerne til at fastlægge præcise kontrolemner, før stålet produceres og monteres?
Tegningssættet for tagboligerne opdeler stålkonstruktionen i seks samlinger. Hver detalje læses som et kontrolgrundlag: placering, profiler, plader, bolte, svejsninger og afhængigheder omsættes til punkter i kontrolplanen.
Åbn tegningsoversigtenBC_K09_H05_E0X_300 · mål 1:10 · tegningerne kan åbnes i fuld størrelse
Åbn K308 i fuld størrelse
To SB01 HEB200 møder en SB06 IPE300 over SS02 stålsøjle HEB300 ved akse 5. Samlingen er vist med PL12×300×236, PL12×300×300 og PL12×160×310 samt de angivne mål omkring plader og boltgrupper.
Åbn K309 i fuld størrelse
SB06 IPE300 samles med SS01 stålsøjle HEB180 og F01 CHS svejst rør Ø33,7 som vindkryds. Endepladen er PL10×180×180 mm, påsvejst HEB180-søjlen med a = 4 mm. Tegningen angiver fire Y12-bolte med spændskive og møtrik, klasse 8.8.
Åbn K310 i fuld størrelse
To SB01 HEB200 møder SB06 IPE300 i kip ved kote +20,250. PL12×200×300 mm er påsvejst IPE300, og endeplade PL12×200×385 mm er påsvejst HEB200. Samlingen har PL20 kropsafstivning, 2M12 bolte klasse 8.8 på hver side og svejsning a = 5 mm.
Åbn K311 i fuld størrelse
Rammehjørnet ved akse 12 samler SB01 HEB200 og SB03 IPE270 med SS02 stålsøjle HEB300. Detaljen viser især geometrien og profilernes indbyrdes placering ved tagfald og facade.
Åbn K312 i fuld størrelse
To SB01 HEB200 møder SB06 IPE300 i kip ved kote +20,250. PL12×200×300 mm er påsvejst IPE300, og endeplade PL12×200×385 mm er påsvejst HEB200. Samlingen har PL20 kropsafstivning og 2M12 bolte klasse 8.8 på hver side.
Åbn K313 i fuld størrelse
Samlingen mellem 5/B–C kombinerer F01 CHS svejst rør Ø33,7 som vindkryds med SB01 HEB200, SB06 IPE300 og SS02 stålsøjle HEB300. Snit og 3D-udsnit viser vindkrydsets tilslutning og bjælkernes møde ved søjlen.
Fra detalje til kontrolplan
Kontrollér mål på stedet før produktionsstart. Registrér derefter for hver detalje: korrekt tegningsnummer og revision, placering og kote, profil- og pladebetegnelser, bolt- og svejsedata samt eventuelle leverandørafhængigheder. Punkter, der ikke er verificeret eller ikke er fuldt specificeret, skal afklares før de bruges som acceptgrundlag.
Hvordan hænger projektgrundlag, kontrolplan, kontrolregistreringer, kontrolrapport og konstruktion som udført sammen i ét konkret projekt?
Tag et konkret punkt fra kontrolplanen og følg det gennem registrering, eventuel afvigelse og den endelige rapport.
Lad deltagerne kontrollere, om reference, acceptkriterium, resultat og bilag kan spores hele vejen gennem afleveringen.
Brug det som opslagsværk
De vigtigste spørgsmål fra præsentationen samlet ét sted. Åbn et spørgsmål for det korte svar, den praktiske betydning og en genvej tilbage til det relevante kapitel.
Før projektstart
At planlægge, udføre og dokumentere kontrol af arbejdet med bærende konstruktioner.
Standarden skaber en sporbar kæde fra projektgrundlag og kontrolplan til kontrolregistrering, kontrolrapport og konstruktion som udført. Kontrollen skal vise, om udførelsen stemmer med det godkendte projekt.
Se introduktionenNår udførelsen af en bærende konstruktion er omfattet af kravene til dokumentation og kontrol.
Det omfatter både permanente og midlertidige bærende konstruktioner samt relevante dele ved nybyggeri, ombygning og renovering. Den konkrete afgrænsning fastlægges i projektgrundlaget.
Se anvendelse og konstruktionsklasseDen projekterende fastlægger grundlaget; den udførende planlægger, udfører og registrerer kontrollen af sit arbejde.
Før udførelsen
Et konkret svar på: hvad kontrolleres, mod hvilket grundlag, hvordan, hvor meget, hvornår og med hvilken dokumentation?
Et kontrolpunkt skal kunne udføres uden at kontrollanten først skal gætte på acceptkriteriet. Henvis til præcise tegninger, beskrivelser, standarder og tolerancer.
Se det praktiske kontrolskemaStart med konstruktionen og de kritiske detaljer – ikke med en standardskabelon.
Læs planer, samlingsdetaljer, beskrivelser og leverandørkrav. Omsæt hvert relevant forhold til noget, der kan observeres, måles eller dokumentkontrolleres. Kapitel 10 viser samme metode for ti forskellige konstruktionstyper.
Se konstruktioner og acceptkriterierEt punkt, hvor arbejdet ikke må fortsætte, før en bestemt kontrol eller godkendelse foreligger.
Stop-punkter placeres før kritiske eller skjulte forhold bliver utilgængelige – eksempelvis før støbning, lukning, permanent fastlåsning eller fjernelse af midlertidig afstivning. Det skal fremgå, hvem der frigiver arbejdet.
Se kontrolplanens tidspunkt og omfangPå værksted og byggeplads
Kontrolplanen beskriver den planlagte kontrol; registreringen dokumenterer, hvad der faktisk blev kontrolleret og fundet.
En registrering skal kunne spores til kontrolpunkt, konstruktionsdel, sted, dato, kontrollant, anvendt grundlag, resultat og eventuelle bilag. “OK” alene er sjældent tilstrækkeligt.
Se kontrolregistreringsrapporten K1.XRegistrér population, krævet procent, udvælgelsesmetode og præcis hvilke emner der blev kontrolleret.
Ved 100 søjler og 20 % kontrol udvælges 20 søjler. Registreringen skal vise, hvilke 20 der blev valgt, hvordan de blev valgt, acceptkriteriet og resultatet for hver enkelt. En afvigelse kan udløse udvidet kontrol.
Se omfang i kontrolplanenNår fotoet dokumenterer det konkrete kontrolpunkt og kan identificeres bagefter.
Fotoet bør vise både sammenhæng og detalje samt knyttes til sted, konstruktionsdel, dato og kontrolpunkt. Supplér med målestok eller måleværdi, hvor accepten afhænger af en dimension eller tolerance.
Se krav til dokumentationFra afvigelse til afslutning
Beskriv forholdet, stop eller afgræns arbejdet efter behov, og få dispositionen godkendt af den rette part.
Registrér placering, krav, faktisk forhold, årsag, beslutning, korrigerende handling og efterkontrol. Afvigelsen er først lukket, når resultatet er accepteret og ændringen er ført videre til den relevante slutdokumentation.
Se kontrolrapport og afvigelserKontrolrapporten sammenfatter kontrollens gennemførelse; A5.X beskriver den konstruktion, der faktisk blev udført.
Kontrolrapporten samler resultater, stikprøver, mangler og lukkede afvigelser. Konstruktion som udført indeholder de opdaterede tegninger, ændringer, materialer og løsninger, så slutmaterialet svarer til virkeligheden.
Se dokumentationskæden ved afleveringNår alle planlagte kontroller er gennemført, afvigelser er lukket, og hele dokumentationskæden er komplet og sporbar.
Opsamling
Grundlaget skal være entydigt.
Kontrolplanen skal beskrive handlingen og accepten.
Registreringen skal kunne spores til kontrolpunktet.
Afleveringen skal afspejle den konstruktion, der faktisk blev udført.
Bygningsreglementets vejledning til kapitel 30
DS/INF 1140:2022, vejledning til DS 1140:2019
Denne masterclass er undervisningsmateriale. Det aktuelle projektgrundlag, bygningsreglementet og gældende standarder har forrang.
Fortsæt efter masterclassen
Vi arbejder for at gøre kvalitetssikring og DS 1140 konkret, forståeligt og anvendeligt i praksis. Følg med, når vi deler erfaringer, værktøjer og nye faglige indsigter.
Læs om vores hjælp til kvalitetssikring, uafhængig kontrol, opstart, aflevering og kurser.
Praktiske erfaringer, faglige holdninger og aktuelle eksempler fra byggebranchen.
Få nyheder fra virksomheden, faglige opslag og adgang til vores LinkedIn-nyhedsbrev.
Korte online-sessioner, hvor vi tager ét konkret DS 1140-emne ad gangen og gør det brugbart.
Artikler, guides og dokumenter om kvalitetssikring og kvalitetssikring af bærende konstruktioner – samlet, så det er nemt at finde og bruge.